Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Sygeplejerske til Helsingør Akutteam

Ansøgningsfrist 09. december 2019, kl. 23:59

Sygeplejerske

Vil du være en del af Helsingør Kommunes Akutteam?

Så har du muligheden NU

Sygeplejen i Helsingør Akutteamet


Akutteamet i Helsingør Kommune blev etableret for 21 år siden. Vi betegner os selv som et team med et højt sygeplejefagligt niveau, hvor omhyggelighed og mestring af akutsygepleje går hånd i hånd med evnen til at skabe relationer til patient og pårørende i deres private omgivelser.
Som Helsingør Kommunes akutfunktion er en af vores vigtige opgaver at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Dette gør vi dels ved at foretage målinger og observationer samt pleje og behandle borgere med tegn på udvikling af akut sygdom eller forværring af akut sygdom. Dels ved videreførelse af diverse behandling og terapi i hjemmene påbegyndt under indlæggelse.
Som led i arbejdet er vi i tæt kontakt med visitation, hjemmepleje, praktiserende læger, 1813 og 112 for hvem vi laver second opinions; sygeplejefaglige vurderinger af borgeres tilstande mhp. behov for optimering af igangværende ydelser, behandling eller indlæggelse.
Da mange borgere ønsker at dø i eget hjem ved uhelbredelig sygdom, er palliation en anden central opgave, vi varetager i samarbejde med egen læge og den almene hjemmesygepleje, hospice og/eller palliativt team.


Dig som sygeplejerske

Du er skarp på din sygeplejefaglige paratviden, har været uddannet i mindst 2 år og har prøvet lidt af hvert.
Du er vant til at arbejde tværfagligt og agerer let i omskiftelige arbejdsopgaver og -tempi.
Med det aktuelle politiske fokus på landets akutfunktioner, redefineres vore arbejdsopgaver kontinuerligt. Som sygeplejerske i Akutteamet må du derfor være nysgerrig på- og åben overfor at indgå i nye projekt- og udviklingstiltag.
Som person er du en udpræget teamspiller, men løfter også fint opgaven på egen hånd.
Du er en loyal og god kollega, der vægter et godt arbejdsmiljø og har let til smil og latter.


Om stillingen

Akutteamet er bemandet af 14 kompetente og dedikerede sygeplejersker med en bred vifte af erfaring.
Stillingen er på 32 timer ugentligt. Vi arbejder alle ugens dage, året rundt i hhv. dag- og aftenvagter. Du skal påregne at have 1-2 aftenvagter i gennemsnit om ugen på en 16 ugers periode samt arbejde hver 4. weekend.


Yderligere oplysninger

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 9. december 2019. Samtaler afholdes i uge 51, 2019.
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt distriktsleder Anne Elmstrøm Ronne på tlf. 5129 0934 eller Akutteamet på tlf. 4928 1460.
I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest, som vil indgå i den samlede vurdering.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Vision 2030

I 2030 vil vi være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker ... sammen.

Vision 2030
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk