Besked om ledige job
Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.
Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten
Pædagog til Tibberupskolen
Tibberupskolen søger en uddannet pædagog til vores gruppetilbud for 7-9 klasse. Stillingen, som er en fuldtidsstilling, er til besættelse pr. 01.02.2020.Tibberupskolen er udskolingsskole i Espergærde Skoledistrikt med elever fra de tre grundskoler i Espergærde skoledistrikt samt Tikøb Skole. Vores skolegrundlag har et klart fokus på at skabe stærke faglige miljøer, hvor eleverne får de bedst mulige forudsætninger for at lære og stimulere deres lyst og nysgerrighed til at lære mere sammen med andre. Vi tror på, at læring udvikles gennem bevægelse og oplevelser sammen med klassekammeraterne, og vi tror på, at vi udvikler vores skole og vores elever gennem inddragelse.
Vores gruppetilbud er lavet for at skabe et struktureret læringsmiljø for elever der har færre forudsætninger for at lykkes i et alment klassemiljø. Vi arbejder på at øge deres faglige selvværd og tro på sig selv gennem tydelig struktur, anerkendelse og klar differentiering. En stærk relation til eleverne er en forudsætning for det arbejde.
Vi søger en pædagog, der:
- har erfaring fra specialområdet
- brænder for at være pædagogisk og faglig drivkraft for eleverne i et udskolingsmiljø
- kan se frugterne af et godt og tæt teamarbejde med kollegaer
- samarbejder positivt med forældre og eksterne samarbejdspartnere omkring eleven
- kan håndtere mange forskelligartede pædagogiske udfordringer i løbet af en arbejdsdag
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist søndag 15. december 2019
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 51
Læs mere om skolen på www.espergaerdeskole.dk eller kontakt konstitueret daglig pædagogisk leder Ulla Glædesdahl (2531 3551) eller afdelingsleder Mikael Andersen (2531 1661).
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Søg jobbet