Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Daglig leder søges til området udsatte børn, unge og deres familier

Ansøgningsfrist 22. april 2020, kl. 23:59

Er du vores nye daglige leder?

Som en del af vores nye organisering i Familierådgivningen, søger vi en daglig leder. Vi har ændret på den organisatoriske ledelse med henblik på at styrke trivslen og det faglige arbejde i Familierådgivningen. Fremadrettet vil vi i vores Familierådgivning være et team på tre daglige ledere samt en organisatorisk konsulent. De 3 daglige ledere vil hver især lede 2 teams, og hver daglig leder får således faglig ledelse og personaleansvar for mellem 9-12 medarbejdere hver. Den organisatoriske konsulent vil primært være ansvarlig for koordinerende og tværgående opgaver. Organisatorisk vil de 4 medarbejdere i ledelsesteamet være på niveau.

Familierådgivningen vil ud over ledelsesteamet bestå af Leder af Familieområdet, som du refererer til. Familierådgivningen består af 18 Myndighedsrådgivere, 8 Handicaprådgivere, 4 Familieplejekonsulenter og 3 udgående rådgivere.

Som den ene af 3 daglige ledere forventer vi, at
  • Du er uddannet socialrådgiver samt har en diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende
  • Du har solid erfaring og viden om det specialiserede socialområde
  • Du skal have god indsigt i servicelovens bestemmelser om udsatte børn og unge
  • Du har mod på at indgå i et ligeværdigt ledelsesteam, der spiller hinanden gode
  • Du er god til at se den enkelte medarbejders talenter og er interesseret i at udvikle og skabe resultater sammen med og gennem andre
  • Du formår at bringe medarbejdergruppen bedst muligt i spil gennem faglig ledelse og sparring, prioritering af opgaver og tilstedeværelse
  • Du skal formå at have mange bolde i luften og være rolig, også i komplekse og udfordrende kontekster. 
  • Du har et stærkt metodisk overblik og er struktureret
  • Du har interesse i og kan se formålet med at udvikle det tværgående samarbejde i hele organisation og særligt ift. dagtilbud og skole 
  • Du kan arbejde inddragende og løsningsfokuseret
  • Du har kendskab til ICS, LØFT samt DUBU

Du vil som daglig leder bl.a. skulle varetage følgende funktioner:
  • Daglig sparring og støtte til rådgivere i deres sager
  • Løbende sagsgennemgang med rådgiver med henblik på at prioritere og støtte i opgaver
  • Deltage i teammøder i egne teams
  • Fokus på faglighed, drift og trivsel i teams
  • Gennemføre trivselsmålinger og drøftelser herom
  • Sikre fordeling af opgaver i teams, under hensyntagen til opgavemængder og de respektive rådgiveres situation
  • Støtte rådgiver i klagesager, hjælpe med at få lavet klagesvar og forklaringer i sager
  • Deltage med rådgiver i svære samtaler
  • Gennemgå udarbejdede børnefaglige undersøgelser, inden de går til borger/parter
  • Gennemgang af alle anbringelsessager en gang årligt. Fokus på plan og indsats i sagen
  •  Yde støtte til skriftlighed og afgørelser. Herunder gennemlæsning og bidrage til udvikling
  •  Varetage uddelegeret personaleansvar fra Leder af Familieområdet for medarbejdere i egne teams, herunder afholdelse af MUS, omsorgssamtaler, modtage opkald ved sygdom og fravær, ferieplanlægning og fravær i teams
  •  Koordination på tværs mellem de tre Daglige ledere, for at sikre ens drift og procedurer
  •  I et vidst omfang stå til rådighed for sparring til medarbejdere i Socialvagten uden for almindelig arbejdstid. Denne opgave deler du med de      øvrige ledere.

Vi kan i jobbet som daglig leder tilbyde dig:
  • Et fælles grundlag for arbejdet med udsatte børn og unge, der omhandler et løsningsfokuseret tilgang til udfordringer. Hvor det handler om at bygge videre på ressourcer og det, som fungerer og i samarbejde med andre finde gode løsninger
  • En afdeling med kompetente og uddannede medarbejdere, der brænder for deres arbejde og for at udvikle afdelingen og støtten til udsatte børn, unge og deres familier
  • En spændende og afvekslende hverdag, der konstant er under udvikling
  • En organisation, der vægter ensartet serviceniveau over for borgerne
  • Fokus på borgerne og sagsbehandling ud fra det individuelle perspektiv
  • Udvikling og støtte i rollen som daglig leder, i samarbejde med det øvrige lederteam
Familieområdet består af 2 enheder: Dels Familierådgivningen, som beskrevet først i opslaget, der varetager myndighedsopgaver omkring udsatte børn og unge. Dels Familieværftet, som er vores dag- og døgnbehandling for udsatte børn og unge, hvor Antoniehus rummer forskellige indsatser og dagbehandling. Margarethagården er vores institution med døgnbehandling. Familieområdet er en del af Center for Børn, Unge og Familier.

Vi har et stort fokus på skole og læring for vores udsatte børn og unge. Læring avler læring, og vi tror på, at vi i forhold til udsatte børn og unge er forpligtet til, i tæt samarbejde med skoler, at sikre grundlag for, at børn og unge kan gå i skole og sikres læring, så de har et fundament at bygge videre på i et selvstændigt voksenliv med bedst mulige færdigheder.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Hvis du har spørgsmål, – så kontakt Leder af Familieområdet Anja Hededal på 25 31 31 60 eller Daglig leder Tina Pedersen på 25 31 33 76.

Stillingen er på 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelse pr. 1. juni 2020

Ansøgningsfrist: Den 22. april 2020 kl. 23.59

1.Samtale forventes gennemført 27.4.2020, de kanditater som bliver indkaldt til 1. samtale skal foretage en persontest på følgende link:
https://www.jobindex.dk/persontypetest inden samtalen.

2.samtale forventes gennemført 29.4.2020, de kandidater som går videre til 2. runde vil få fremsendt en case som skal fremlægges for ansættelsesudvalget.
 

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Ændringer pga. Corona-virus
Vær opmærksom på, at dele af Helsingør Kommune ikke har normal drift pga. corona-virus.
Ændringer pga. Corona-virus
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Vision 2030

I 2030 vil vi være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker ... sammen.

Vision 2030
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kepo@helsingor.dk