Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Økonomikonsulent til Center for Økonomi og Ejendomme

Ansøgningsfrist 20. august 2020, kl. 23:59

Økonomikonsulent på dagtilbudsområdet

Vil du være en central aktør i den overordnede økonomistyring og medvirke til en fortsat balanceret økonomisk udvikling af Helsingør Kommune?
Og har du lyst til at arbejde i en kommune med ambitioner?
Hvis svaret er ja, så er du måske den kommende økonomikonsulent i Center for Økonomi og Ejendomme.

Center for Økonomi og Ejendomme i Helsingør Kommune søger en økonomikonsulent til Team Velfærd, der varetager økonomiopgaverne på skole-, dagtilbud- og ældreområdet. Dine opgaver vil primært være rettet mod den økonomiske styring af dagtilbudsområdet, men du kan også komme i spil til opgaver på andre områder. På dagtilbudsområdet er vi i Helsingør Kommune så heldige, at børnetallet er stigende. Ud over den løbende controlling af og sparring med daginstitutionerne vil du derfor bl.a. skulle være med til at sikre, at Helsingør Kommune løbende har det rigtige antal daginstitutionspladser, så kommunen fortsat kan vokse og tiltrække børnefamilier. Samtidig er vi i fuld gang med at indføre minimumsnormeringer på området. Alt dette vil vi gerne understøtte med de rigtige data. Du vil derfor også sammen med vores BI folk og dagstilbudsområdet løbende skulle udvikle og vedligeholde data, der sikrer den rigtige styring af området.

Opgaverne spænder fra økonomisk rådgivning af centerchef, dagtilbudschef, daginstitutionsledere, direktion og andre ledere på tværs af organisationen til udarbejdelse af budgetter, regnskab og den løbende månedlige økonomiopfølgning. Herudover vil du skulle deltage i analyser og kunne udarbejde materiale til budgetprocessen i form af budgetnotater og prioriteringskatalog, bidrage til den strategiske omstilling på området mm. Alle økonomikompetencerne er samlet i Center for Økonomi og Ejendomme, og du får derfor mulighed for at varetage hele porteføljen af økonomiopgaverne på et fagområde.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med dine kollegaer i Center for Økonomi og Ejendomme, Koncernledelsen samt ledere og medarbejdere i Center for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt. Du skal kunne servicere og afrapportere på alle niveauer, og samtidig skal du kunne bevare fokus på, at slutprodukterne skal udgøre veldokumenterede og gennemarbejdede politiske beslutningsoplæg, som efterfølgende skal indarbejdes i kommunens forretningsgange, budgetter, løbende opfølgninger mv. I den daglige drift anvender Helsingør Kommuner økonomisystemet Opus samt budgetopfølgningssystemet NemØkonomi.

Lidt om din baggrund:
I Center for Økonomi og Ejendomme har vi en høj faglighed og ønsker fortsat at have denne i højsædet.

Fagligt forventes det, at du
  • har en kommunaløkonomisk eller videregående uddannelse
  • har erfaring fra en lignende stilling, men du må lige så gerne være nyuddannet med mod på at lære hurtigt
  • har et kendskab til kommunaløkonomi og kommunale organisationer (eller har lyst til at få det)
  • er nysgerrig og udviklingsorienteret
  • er velformuleret i skrift og tale
  • er god til at samarbejde og skabe og sikre fremdrift.
Personligt skal du
  • have en naturlig nysgerrighed og lyst til at gå på opdagelse i en kompleks kommunal organisation
  • kunne håndtere komplekse problemstillinger
  • kunne tænke i nye og anderledes løsninger
  • have en stærk personlighed og en naturlig personlig pondus
  • have gode samarbejdsevner og formå at opbygge relationer til ledere og medarbejdere på dit område

Vi kan tilbyde:
Hos os får du stor indflydelse på din hverdag, dine arbejdsopgaver og løsningen af dem. Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med en uformel omgangstone. Vi har et velfungerende arbejdsmiljø med gode, engagerede og kompetente kolleger i dejlige lokaliteter – lige i hjertet af Helsingør, tre minutters gang fra Helsingør Station.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst samt principperne i Ny løn.

Hvem er vi:
Center for Økonomi og Ejendomme står i spidsen for styringen af kommunens økonomi og professionel rådgivning til den samlede organisation. Ambitionen er, at der hele tiden opnås størst mulig kvalitet og service inden for de økonomiske rammer. Center for Økonomi og Ejendomme har også ansvaret for at udnytte, administrere og ikke mindst udvikle kommunens ejendomme mest hensigtsmæssigt.

Center for Økonomi og Ejendomme har ca. 140 engagerede medarbejdere fordelt på fem områder, der varetager kommunens samlede økonomifunktion, ledelsesinformation, intern service i administrationen, rengøring og ejendomsdrift, anlæg og udvikling af kommunens ejendomme.
Stillingen er placeret i Økonomi, der rådgiver centre og decentrale enheder på samtlige velfærdsområder, og ønskes besat pr. 1. oktober 2020 eller snarest derefter.

Ansøgning:
Har du spørgsmål, kan du kontakte leder af økonomi Mikkel Elkjær på telefon 4186 8264.

Ansøgningsfristen er torsdag den 20. august kl. 12.00.

Vi henviser til, at du søger stillingen via knappen ”Send ansøgning”, som du finder herunder. Vi forventer at holde samtaler i uge 35.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Vision 2030

I 2030 vil vi være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker ... sammen.

Vision 2030
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kepo@helsingor.dk