Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Espergærde Skole søger administrativ medarbejder

Ansøgningsfrist 21. september 2020, kl. 23:59

Skolesekretær til Espergærdeskolen

Om Espergærdeskolen

Espergærdeskolen er den ældste og mindste af afdelingerne på Espergærde Skole. Skoleafdelingen er med to nystartede børnehaveklasser på vej til at blive tosporet.

Skolen rummer godt 200 glade og læringsparate børn fra 0. – 6.kl., og er på vej til at blive en tosporet skole.

Skolen er en god skole, der i praksis understøtter Espergærde Skoles vision om at være et fagligt fyrtårn i Nordsjælland og give eleverne faglighed og personlige kompetencer til at klare sig godt videre i udskolingen på Tibberupskolen.
Espergærdeskolen søger pr.1.11.2020 en administrativ medarbejder, som har lyst til og evner elever, børn, medarbejdere med alt, hvad det indebærer.

Vi søger en profil med en faglighed, som er kendetegnet ved:
  • Grundlæggende kendskab til arbejdet som skolesekretær med erfaring fra folkeskolen
  • Kendskab til grundlæggende systemer som elevadministration, Opus, fraværsregistrering. Testogproever.dk, Aula, indkøbssystemer m.m.
  • Kendskab til og erfaring med bogføring i Opus
  • Stærk i kommunikation mundtligt og skriftligt
  • Kendskab og erfaring med at arbejde med ESDH system (Acadre eller lign.)
Vi vægter arbejdsmiljø og god service, søger vi derfor en kommende kollega som:
  • Tænker systematisk og formår at strukturere arbejdet og som trives i en hverdag med mange samtidige opgaver, favner bredt og er løsningsorientereret
  • Har lyst til at arbejde i et miljø med elever, forældre, personale, som bruger kontoret til mange forskellige store og små opgaver
  • Formår at tilsidesætte egne opgaver i nuet og løse mangfoldige opgaver og nogen gange også opgaver på kanten af mere traditionelle administrative opgaver
  • Møder elever og kolleger positivt, anerkendende og med fokus på at løse de opgaver og problemer der er
  • Det er skolens ansigt udadtil og den hjælpsomme, anerkendende, tålmodige person man møder på skolens kontor
  • Har lyst til, og flair for bogføring og økonomiarbejde bredt, og samtidigt er åben over for de mange forskellige typer af opgaver som man møder som administrativ medarbejder på en skole
Du refererer til skoleleder for Espergærde Skolen, og i dagligdagen til den daglige pædagogiske afdelingsleder. Du samarbejder med den lokale ledergruppe om tilrettelæggelse af arbejdet.

Du vil indgå i et administrativt netværk bestående af 5 medarbejdere på de fire skoleafdelinger under Espergærde Skole. Vi arbejder netværksorienteret, hvor vi ud fra en fælles arbejds– og funktionsbeskrivelse har defineret hovedansvarsområder ud fra et samlet administrativt blik på driften af alle skolerne. Profilen i din stilling har vægt på bogføring og opgaver inden for dette område.

Stillingen er med udgangspunkt i 30 timer pr. uge. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK. Der kan være kvalifikationsløn efter forhandling på grundlag af Helsingør Kommunes lønpolitik. Straffe og børneattest indhentes for den ansøger, der påtænkes ansat.

Daglig pædagogisk afdelingsleder Lone Aagaard kan kontaktes på 25311215 for yderligere information.
Skoleleder Andreas Elkjær kan kontaktes på 25313552.

Ansøgningsfrist er mandag d.21.9.2020.
Der planlægges med ansættelsessamtaler d.24.9. og eller d.28.9.20
Ansøgning via link i annoncen.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Vision 2030

I 2030 vil vi være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker ... sammen.

Vision 2030
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kepo@helsingor.dk