Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Afdelingsleder søges til Skolerne i Snekkersten

Ansøgningsfrist 21. september 2020, kl. 23:59

Ville du elske hverdagen sammen med elever og medarbejdere på en skole for verdensklasses elever fra 0.-6. klasse?

Vi søger en engageret afdelingsleder til Skolerne i Snekkersten. Du vil fortrinsvis være forankret på vores afdeling på Klostermosevej, men også have opgaver og dage, hvor du skal være på Borupgårdskolen på Smakkevej. Begge afdelinger huser vores elever fra 0.-6. klasse. Du får det daglige ansvar for sammen med medarbejderne og i dialog med elever og forældre at drive skolen i øjenhøjde med vores elevers behov fra 0.-6.klassse.
Vi har brug for en leder, der kan lide at være tæt på hverdagen med skolens elever og personale og lede i praksis.
  • Du kan lide at arbejde med alsidige opgaver på en lille matrikel.
  • Du arbejder dialogsøgende og nysgerrigt med relationer som værktøj til at håndtere hverdagens opgaver.
  • Du skal være stærk i opfølgning og afslutning.
  • Du er engageret i den store skole og du kan arbejde refleksivt og loyalt med den kompleksitet, som ledelse på en storskole også rummer.
  • Du skal være en dygtig personaleleder.
  • Du finder jobbeskrivelse til stillingen her: http://skolerne-i-snekkersten.dk/
Som afdelingsleder indgår du i skolens samlede ledelsesteam bestående af i alt 10 ledere, som sammen tager et et fælles ansvar på tværs af skolens matrikler. Vi er ambitiøse men værner også om et uhøjtideligt miljø med højt til loftet med plads til masser af grin. I vores ledelse tror vi på, at der er værdifuld viden at hente, når vi lytter til vores elever, medarbejdere og forældre inden vi træffer større beslutninger.
Vores skole har taget stilling til med hvilken tilgang, vi møder eleverne. Vi arbejder ud fra overskriften: Høje ambitioner og tydelige forventninger.
Visionen har tre overskrifter, som sætter en tydelig retning for vores prioriteringer:
  1. Eleverne skal lære noget
  2. Læring virker bedst, når det giver mening
  3. Vi tror på vores elever. Og vi mener alle elever – uanset, hvad deres baggrund og forudsætninger måtte være.
Det er et ambitiøst værdigrundlag, som du forventes at lede ud fra på alle tænkelige måder. Se mere på: http://snekkerstenskole.dk/vores-skole/
Skolerne i Snekkersten dækker 3 skole- og fritidstilbud for hele Snekkersten. Vi har både almenområdet, Helsingør Kommunes Team Danmark Idrætslinje (der er placeret udskolingsskolen), to specialskoler, SFO, klub og Multiparken. Snekkersten Skole er en af tre skoler, som hører til Skolerne i Snekkersten og er en 1-sporet skole fra 0.-6. klasse.
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om skolen, er du velkommen til at ringe til daglig pædagogisk leder Mia Borchers på 25313516 eller skoleleder på Skolerne i Snekkersten Mads Hasselgaard 2531 3511.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Helsingør Kommune indhenter straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Du søger stillingen gennem følgende link, hvor du også kan vedlægge relevante bilag:
Frist for ansøgningen er mandag d. 21. september kl. 23:59
Første samtale afholdes torsdag den 24. september efter kl. 14. Anden samtale afholdes mandag den 28. september efter kl. 14. Anden samtale vil tage udgangspunkt i en case.
Stillingen ønskes besat pr. 1.november 2020.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Vision 2030

I 2030 vil vi være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker ... sammen.

Vision 2030
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kepo@helsingor.dk