Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Social- og sundhedsassistentelever til Helsingør Kommune

Ansøgningsfrist 28. september 2020, kl. 23:59

- til optagelse på uddannelsesforløbet med start februar, april, august oktober 2021 på helt særlige vilkår

Denne stillingsannonce er målrettet medarbejdere i Helsingør kommune, der er uddannet social- og sundhedshjælper.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er tilrettelagt som en selvstændig uddannelse inden for pleje og omsorg. Der er mulighed for som uddannet social- og sundhedshjælper eller sygehjælper at søge ind på uddannelsen og opnå merit for dele af uddannelsesforløbet.
Du kan opnå
  • 5 måneders merit for praktik
  • Merit for minimum 5 ugers teoriundervisning
Der arbejdes under uddannelsen selvstændigt med grundlæggende sygepleje, sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag, aktiverende og rehabiliterende opgaver samt pleje og behandling indenfor medicinske, kirurgiske og psykiatriske sygdomme.
Du lærer om sygepleje- og omsorgsopgaver, aktivering og rehabilitering, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, medicinadministration og sygdomme indenfor somatik og psykiatri. Desuden udvikles dine kompetencer indenfor arbejdstilrettelæggelse, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde samt instruktion og oplæring af samarbejdspartnere.
Du vil typisk efter endt uddannelse finde arbejde på hospitaler, plejehjem og i dagcentre, institutioner for psykisk eller fysisk handicappede eller i den kommunale hjemmepleje.

Fakta om uddannelsesforløbet:
  • Uddannelsesforløbet varer ca. 2 år for dig, som er uddannet ssh´er eller tilsvarende. Den nøjagtige varighed af uddannelsesforløbet fastlægges af SOSU H på grundlag af dine uddannelsesbeviser
  • Uddannelsesforløbet veksler mellem skole- og praktikperioder
  • Skoleundervisningen foregår på SOSU H i Hillerød
  • Praktikperioderne, som er af forskellig varighed foregår henholdsvis på det kommunale eller private område indenfor sundhed, pleje, omsorg og praktisk hjælp (hjemmeplejen og plejehjem), det regionale og kommunale psykiatriske område (psykiatrisk hospitalsafdeling eller det socialpsykiatriske område i kommunen) og på det somatiske område (hospital)
  • I praktikperioderne støttes du af uddannede praktikvejledere og praktikvejlederteams på praktikstederne
Adgangskrav :
  • Det er en forudsætning for at blive ansat, at du er uddannet ssh´er eller har tilsvarende uddannelse samt at du er ansat i Helsingør Kommune
  • Det er ligeledes en forudsætning, at du har eksamensbeviser for bestået dansk på minimum D-niveau og naturfag på minimum E-niveau
  • Førstehjælp- og brandkursus indenfor de seneste 2 år
  • Der er mulighed for realkompetencevurdering af dine papirer i uddannelsesvejledningen på SOSU H
  • Det er en forudsætning, at du vedlægger ansøgningen en anbefaling fra din nuværende leder
  • Du kan i øvrigt læse om uddannelsen og adgangskravene på: https://sosuh.dk/uddannelse/sosu-assistent/
Vi forventer, at du har lyst, interesse og personligt overskud til omsorgsarbejde samt til aktivt at uddanne dig. Desuden er det en forudsætning, at du kan udvise social forståelse, selvstændighed samt har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du skal under uddannelsesforløbet være indstillet på at bruge tid på forberedelse, særligt i skoleperioderne.

Ansættelsesvilkår:
  • Efter en ansættelsessamtale indgår du en uddannelsesaftale med Helsingør Kommune
  • Du vil under uddannelsesforløbet undgå væsentlig lønnedgang i forhold til den løn, du oppebærer i dag, idet Helsingør Kommune har mulighed for at aflønne udvalgte ssa-elever fra en særlig pulje
  • Du vil få orlov fra din nuværende ansættelse i Helsingør Kommune
     
Ansøgningsfrist til holdene er 28. september 2020
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.
For yderligere spørgsmål kan specialkonsulent Sysser Bendtsen i Helsingør Kommune (mail sbe46@helsingor.dk, tlf. 4928 3058) kontaktes.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Vision 2030

I 2030 vil vi være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker ... sammen.

Vision 2030
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kepo@helsingor.dk