Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Vagtplanlægger

Ansøgningsfrist 23. september 2020, kl. 23:59

Vagtplanlægger til Helsingør Rehabiliterings- & Træningscenter

Vagtplanlægger
til Helsingør Rehabiliterings- & Træningscenter (HRT)
  • Er du systematisk og har du gode relationelle kompetencer?
  • Kan du holde styr på vagtplaner, vikardækning og ressourcer?
  • Kender du overenskomsten og arbejdstidsreglerne til fingerspidserne og kan se muligheder og løsninger frem for barrierer?
Så læs nærmere her!

På HRT står vi og mangler en vagtplanlægger, som kan hjælpe ledelsen med at sikre optimal udnyttelse af de samlede ressourcer på tværs af vagtlag og døgnafdelinger (i alt 52 medarbejdere) og ikke mindst danne grundlag for at sikre et godt arbejdsmiljø. Vi ønsker en vagtplanlægger, der også har lyst til at understøtte ledelsen med fx introduktionsprogrammer til nye medarbejdere og andre administrative opgaver.

HRT er et tværfagligt center bestående af sygeplejersker, SSA/SSH, fysio- og ergoterapeuter, logopæd, neuropsykolog, køkken- og servicepersonale samt administrative medarbejdere. HRT har 48 midlertidige døgnpladser fordelt på tre afdelinger, som modtager borgere, der efter endt sygehusophold har brug for rehabilitering og sygepleje i et tidsafgrænset forløb. Derudover har vi en ambulant afdeling samt en afdeling for forebyggende indsatser. HRT er uddannelsessted for både sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og ergoterapeutstuderende.

Du vil få en central funktion i vores tværfaglige hus, og derfor er det afgørende, at du arbejder struktureret, har et godt overblik og er god til at følge op. Det er vigtigt, at du kan ”tænke ud af boksen”, når enderne har svært ved at mødes, og at du kan jonglere med mange bolde på en gang.

Du vil få en bred samarbejdsflade, og det er derfor vigtigt, at du har gode relationelle kompetencer.
HRT er for nyligt gået over til KMD Opus Vagtplan, og det er vigtigt for os, at du enten har kendskab til systemet eller hurtigt vil kunne sætte dig ind i det.
Om dig
  • Du er uddannet SSA eller sygeplejerske
  • Du har erfaring med eller stor interesse for vagtplanlægning
  • Du har indgående kendskab til arbejdstidsregler og overenskomster
  • Du er tydelig og anerkendende i din kommunikation
  • Du er god til at samarbejde
  • Du er god til at finde løsninger, selvom vejen derhen er kringlet

    Hos os
  • Kommer du til at arbejde i en organisation med fokus på faglighed, en uformel og god tone og et godt arbejdsmiljø
  • Indgår du i et tæt samarbejde med lederteamet, hvor vi vægter en åben og ærlig kommunikation højt
  • Får du fantastiske kolleger, der brænder for deres fag og for at yde en optimal sygeplejefaglig og træningsmæssig indsats for borgerne
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 32-37 timers stilling. Stillingen er omfattet af Ny løn efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist d. 23. september. Din ansøgning sendes via Signatur og skal indeholde uddannelsesbevis og CV. Vi afholder samtaler fredag d. 25. september. Tiltrædelse 1. oktober eller snarest muligt herefter.
Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte Søs Nehring, afdelingsleder på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter på tlf 4186 9361 eller på mail sne04@helsingor.dk
HRTs rygepolitik indebærer, at personalet ikke må ryge i arbejdstiden.

Helsingør Kommune kræver, at der indhentes en straffeattest for den ansøger, der påtænkes ansat, og denne indgår i den samlede afsluttende vurdering
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

Det tager ca. 40 minutter med toget fra København H til Snekkersten St. HRT ligger 4 min. gang fra Snekkersten St.


I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Vision 2030

I 2030 vil vi være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker ... sammen.

Vision 2030
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kepo@helsingor.dk