Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Fysioterapeut til Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter

Ansøgningsfrist 23. september 2020, kl. 23:59

Har du interesse for at sætte dine fysioterapeutiske kompetencer i spil i Helsingør Kommunes ambulante genoptræningsforløb?

Vi søger en fysioterapeut med interesse og kompetence inden for ambulant genoptræning til borgere, som er henvist fra hospital med en genoptræningsplan.
Stillingen er på 37 timer/uge og til besættelse pr. 1. november 2020.

Stillingen favner bredt i forhold til specialer, og genoptræning af borgere med såvel almen medicinske som ortopædkirurgiske problemstillinger samt ryg- og nakkeproblemstillinger vil indgå i den.

Indgå i et stærkt fagligt team

Den ambulante genoptræningsfunktion på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT) varetages af en velfungerende terapeutgruppe, bestående af fire ergoterapeuter og 18 fysioterapeuter. Vi vægter faglighed, fællesskab og god omgangstone højt.

Fysioterapeuterne varetager ambulant genoptræning af borgere inden for alle specialer, herunder ortopædkirurgi, almen medicin, onkologi, gynækologi, reumatologi og neurologi. Vi arbejder målrettet og kontinuerligt med at udvikle kvaliteten i borgernes genoptræningsforløb.

Med udgangspunkt i borgerens genoptræningsbehov og mål, tilrettelægger og varetager fysioterapeuterne individuelt tilrettelagte ambulante genoptræningsforløb. Genoptræningen foregår både individuelt og på hold. Desuden oplever vi i øjeblikket et øget behov for genoptræning i borgers eget hjem.

Fysioterapeuterne indgår i tæt samarbejde med de ambulante ergoterapeuter, terapeuterne på HRT’s døgnafsnit, terapeuterne fra Forebyggende indsats og Hverdagsrehabilitering samt medarbejdere fra andre centre i kommunen, hvor det måtte være relevant.

Vi søger en kollega, der
  • Er uddannet fysioterapeut.
  • Har erfaring og interesse for ambulant genoptræning individuelt og på hold af borgere med almen medicinske og ortopædkirurgiske problemstillinger.
  • Har erfaring og interesse for ambulant genoptræning individuelt og på hold af borgere med ryg- og nakkeproblematikker.
  • Har lyst til at genoptræne borgere i deres eget hjem.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt.
  • Har evne og lyst til at udvikle den faglige praksis.
  • Kan arbejde selvstændigt og er fleksibel.
  • Har lyst at dele viden og indgå i faglige arbejdsfællesskaber.
  • Har et stort engagement samt en åben og nysgerrig tilgang til sine omgivelser.
  • Bidrager aktivt og konstruktivt til den samlede opgaveløsning.
Vi tilbyder dig
  • Kompetente mono- og tværfaglige kollegaer.
  • En velfungerende terapeutgruppe med høj faglighed, stort engagement og masser af godt humør.
  • En fagligt afvekslende arbejdsdag.
  • Gode muligheder for at få bragt dine kompetencer i spil.
  • En organisation med fokus på faglighed, en uformel og god tone og et godt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads der ligger tæt på offentlige transportmidler (Snekkersten St.).
Løn og ansættelsesvilkår
Aflønning er i henhold til gældende overenskomst.

Din ansøgning sendes via Signatur og skal indeholde uddannelsesbevis og CV.
Den skal være os i hænde senest onsdag den 23.9.2020.
Der afholdes samtaler mandag den 28.9.2020.

Yderligere oplysninger
Fås ved henvendelse til afdelingsleder Ulla Pihl på tlf. 4186 8322.

HRTs rygepolitik indebærer, at personalet ikke må ryge i arbejdstiden.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Vision 2030

I 2030 vil vi være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker ... sammen.

Vision 2030
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kepo@helsingor.dk