Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Afklaringskonsulent til CABAS

Ansøgningsfrist 08. november 2020, kl. 23:59

GENOPSLAG

CABAS søger afklaringskonsulent til vores afklaringsenhed. (Genopslag).

CABAS søger en kompetent, dynamisk og selvstændig afklaringskonsulent pr. 01.01. 2021 på 37 timer. Du skal have en ligeværdig samarbejdsform, være omstillingsparat, fleksibel og har gode kommunikationsevner. CABAS afklaringstilbud er målrettet Jobcentrets borgere, fra henholdsvis sygedagpenge, fleksjob og aktivitetsparate borgere.

Du kommer til at have et tæt dagligt samarbejde med din kollega, som også er ansat som afklaringskonsulent. I vil sammen, varetage arbejdsopgaver tilknyttet afklaringsenheden. Jobbet kræver stor selvstændighed og du skal kunne trives i en travl hverdag, hvor det er vigtigt, at holde overblik, samt kunne arbejde med mange forskelligartede opgaver.

Et jobafklaringsforløb strækker sig som udgangspunkt over 13 uger – det er individuelt for den enkelte borger og aftales i samarbejde med sagsbehandleren. Forløbet skal bruges til, at få afklaret borgerens funktionsniveau og arbejdsevne i forhold til, at kunne varetage et arbejde. CABAS har en bred vifte af forskellige beskæftigelsestilbud, hvilket gør det muligt, at vælge et tilbud, som giver mening for borgeren.

Som afklaringskonsulent vil du endvidere have et tæt samarbejde med borgere, jobcentre, arbejdsgivere samt øvrige relevante samarbejdspartnere, som for eksempel mentorer eller lignende.

Eksempler på arbejdsopgaver i hverdagen:
  • Planlægning og afholdelse af møder
  • Løbende opfølgning på borgerforløb
  • Samarbejde med arbejdsgivere på forskellig arbejdspladser
  • Løbende skriftlig dokumentation
  • Mundtlig og skriftlig kommunikation med diverse samarbejdspartnere
  • Relations- og motivationsarbejde
  • Vurdering af ressourcer og skånebehov
  • Udarbejdelse af slutevalueringsrapporter
Vi forventer at du:
  • Er uddannet som pædagog, ergoterapeut eller socialrådgiver
  • Har solid erfaring med, at arbejde med borgere, som har komplekse problemstillinger
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med fagprogrammet ”Nexus” samt arbejdet inden for beskæftigelsesområdet, men det er ikke et krav
  • Har erfaring med dokumentation – og er god til at formulere dig både på skrift og i tale
  • Har erfaring med rådgivning og vejledning
  • Har fokus på borgerens ressourcer – samt er god til at reflektere og observere
  • Kan arbejde motivationsskabende og progressionsfremmende
  • Kan trives i en hverdag præget af omskiftelighed og deadlines
  • Har erfaring, interesse og flair for at arbejde med socialfaglige problematikker
  • Besidder personlig gennemslagskraft og gode formidlingsevner
  • Kan arbejder systematisk, målrettet og helhedsorienteret
Vi tilbyder:
 
  • Du bliver en del af en stor arbejdsplads bestående af 74 ansatte, som arbejder tværfagligt. Vi har højt til loftet, masser af muligheder, mange spændende udfordringer samt en hverdag, hvor du er med til at sætte det faglige niveau.
  • En velfungerende arbejdsplads med gode kolleger. Mulighed for personlig og faglig udvikling i relation til praksis og interesser.
  • Kollegial supervision med et anerkendende og coachende miljø.
  • Kommunale personalegoder.
     
Din base vil være på Højvangen 11, 3060 Espergærde. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har egen bil til rådighed, da der må påregnes daglig kørsel mellem CABAS forskellige matrikler, jobcentret samt eksterne virksomheder. Kørselsgodtgørelse efter højeste takst. Løn efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest for ansøger der påtænkes ansat og denne indgår i den afsluttende vurdering af en evt. ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, arbejdstiden ligger i tidsrummet 08:00 – 16:00 med ansættelse d. 01.01.21. Løn- og ansættelse sker i forhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås på vores hjemmeside WWW.CABAS.dk eller ved henvendelse til funktionsleder Ricko Ginnerup: 49 28 48 02. Vi forventer, at du har læst vores hjemmeside inden en eventuel samtale. Ansøgningsfrist: d. 08.11.2020. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d.13.11.2020, i tidsrummet 08:30 – 16:00.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Ændret drift grundet corona-virus
Vær opmærksom på at driften fortsat kan være ændret
Få overblikket over ændringer
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Vision 2030

I 2030 vil vi være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker ... sammen.

Vision 2030
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kepo@helsingor.dk