Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

pædagogisk kollega/miljøterapeut

Ansøgningsfrist 30. november 2020, kl. 23:59

Beboerne og de rehabiliterende miljøterapeuter på Teglhuset – søger ny pædagogisk kollega/miljøterapeut.
Aftenstilling 28t – arbejdstid kl.15.00-23.00 – Arbejdsrul 5/2


Botilbuddet Teglhuset er et miljøterapeutisk midlertidigt ”trænings og afklarings” botilbud.

Et socialt psykiatrisk botilbud §107 under enheden K.A.N.T, en del af Helsingør kommune/SSI -tilbud til, borgere med psykiske sygdomme og deraf nedsat psykisk funktionsevne og/ eller med særlige sociale problematikker.

Nysgerrighed, interesse og vilje er vores fokus. Derfor ansætter vi kollega, der har samme fokus og som er klar på et meningsfuldt og udviklende samarbejde med beboerne, og som har lyst til at være en del af en medarbejdergruppe, der værdsætter hinandens faglighed og indlevelse hver dag.

Målgruppen er primært borgere mellem 18 til 45 år, præget af forskellige psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelse, forandret virkelighedsopfattelse, eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser, angst og depression. Alle som har brug for særlig tæt støtte i vores specialiserede miljøterapeutiske tilbud.
Botilbuddet rummer ikke borgere med voldsom udadreagerende adfærd, samt er et misbrugsfrit hus.

Sådan arbejder vi:
Vi ved, at en faglig stæk miljøterapeutisk og mentaliserende tilgang er virkningsfuld.

På Botilbuddet Teglhuset har vi en fagligt målrettet og stærk miljøterapeutisk og mentaliserende tilgang, som er medskabende for at den enkelte beboer, trygt kan arbejde med nye livsstrategier og forståelse for egen formåen og udvikling.

Vi tager vores faglige afsæt i den psykosociale rehabiliterende tilgang, gennem systematisk udviklingssamarbejde med beboerne. Vi har kontinuerligt fokus på at være undersøgende og støttende ift. den enkeltes recovery/udviklings proces. Vi møder beboerne ens ved at behandle dem forskelligt alt efter den enkeltes alder og formåen.

Med afsæt i den rehabiliterende tilgang, har vi fokus på at beboernes ophold er midlertidigt. Dette fokus og arbejdstilgang er af væsentlig betydning for at kunne fastholde beboerne i et tæt samarbejde.

Det betyder, at der dagligt arbejdes intensivt og målrettet med at udvikle, genskabe, afklare og undersøge den enkeltes evne til progression ift. funktionsniveau og egen recovery.

Beboerne på Teglhuset er yngre, og samarbejdet er rettet mod beboernes ressourcer og hverdagshåndteringsevner; ift. hverdagsliv, bo-træning, arbejdsliv, aktivitetsliv, skole, sundhed.

Opgaverne i en aftenstilling vil bla. være at:
  • Varetage praktiske opgaver, altid i samarbejde med beboerne
  • Herunder madlavning -opvask – opfyldning – afrydning
  • Varetage pædagogiske del-opgaver i samarbejde med beboerne
  • Støttende og motiverende samtaler
  • Medskaber til nye mestringsstategier
  • Opfølgning af støtteskemaer; ugeskema og krisplan
  • Støtte til opbygning og vedligeholdelse af sociale relationer, inden og uden for Teglhuset
  • Opfølgning og dokumentation ift. aftalte samarbejdsaftaler i dokumentationsredskabet; NEXUS

Det gode værtsskab:

”Værtsskab er en stillingtagen, en måde at forholde sig til livet på. At mødes er at give. Give af sig selv, sin tid og sin opmærksomhed. Et godt værtskab breder sig som ringe i vandet.”

Vi er særligt optaget af at skabe en god feedback kultur, hvor vi arbejder med ”værtsskabet” og organisationens værdier som målstok for den gode kultur, både ift. beboerne og kollegaskabet. En kultur, hvor det er tilladt at fejle, og hvor vi bruger hinanden og hinandens faglige indsigter til at finde frem til de bedste løsninger/indsatser for og sammen med beboerne.

Skal du være miljøterapeut?
Du skal som udgangspunkt arbejde ud fra den miljøterapeutiske tilgang, og du skal have lyst til at blive miljøterapeut. Som ny kollega, vil du som start lære grundstrukturen af den miljøterapeutiske tilgang i den daglige praksis. En praksis som både omhandler, socialpsykiatriske og sundhedsfaglige opgaver med og omkring beboerne.

Når grundstrukturen for den miljøterapeutiske tilgang er faldet på plads, vil du komme på grunduddannelse i Miljøterapi hos ekstern underviser.

Det vil være en stor fordel, at du har kendskab til miljøterapeutiske arbejde, men vores faglighed og grundstruktur for hverdagen er stærk, udviklende og dynamisk og den vil du blive en del af.

Vi forventer at du kan indgå en fastforankret struktureret faglig tilgang, kan arbejde reflekterende, nysgerrigt, motiverende, målrettet med komplekse udfordringer.

Som en naturlighed arbejde med forståelsen af vigtigheden af daglig faglig dokumentation, gerne med kendskab til Nexus.

Det formelle:
Konkret tilbyder vi 28t, aften arbejde, i fast rul: 5/2 samt arbejde hver anden weekend.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomster indgået mellem KL og den relevante fagorganisation.

Teglhuset er en røgfri arbejdsplads, som tilbyder miljøterapeutisk uddannelse, udover dette, daglig høj faglighed, kollegial og ledelsessparring, supervision med afsæt i den miljøterapeutiske rolle/arbejdsfunktion, god frokostordning, men ikke mindst godt kollega og beboerskab.

Hvilken baggrund skal du have:
En mellemlang videregående uddannelse, som fx pædagog eller anden socialfaglighed. Din fag-faglige uddannelse er af høj betydning for os, men samspillet mellem det og din vilje/interesse til at indgå i vores faglige fællesskab, vil ligeledes have væsentlig betydning. Da vi sammen kan og vil bygge videre på din faglighed og evner.

Hvor:
Vi bor i et ny bygget botilbud i grønne omgivelser i Ålsgårde, tæt på station. De fysiske rammer, er en vigtigt del af et godt psykiske miljø, hvilket vi værner om.

Hvad gør du nu:
Sikre dig, at du har kendskab til Helsingør kommunes §107 botilbud og kvalitetsstandarderne for dette område.
Sender din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser.

Flere oplysninger:
Såfremt du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte; Forstander Sannie Lykke Jensen tlf.nr 25512374 eller Souschef Linea Løwenheim Bruhn tlf.nr.41868028.

Ansøgningsfrist:
Vi skal have din ansøgning senest d.30.11.20. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50.

Ansættelse 01.01.2021 – eller snarest derefter.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Ændret drift grundet corona-virus
Vær opmærksom på at driften fortsat kan være ændret
Få overblikket over ændringer
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Vision 2030

I 2030 vil vi være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker ... sammen.

Vision 2030
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kepo@helsingor.dk