Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Genopslag - Center for Særlig Social Indsats i Helsingør Kommune søger 1 socialrådgiver/socialformidler 37 timer om ugen til et særligt arbejde med voksne borgere, der bor i midlertidige botilbud

Ansøgningsfrist 28. februar 2019, kl. 23:59

Er du vores nye kollega?.

 

Myndighedsafdelingen for voksne borgere i Helsingør Kommune har i perioden fra september 2017 til december 2018 arbejdet med et projekt for borgere, der bor på midlertidige botilbud efter Servicelovens §107.

 

Med projektet var blandt andet, at borgerne ud fra en rehabiliterende tankegang skulle blive i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Ved en tæt opfølgning i disse sager og et udvidet samarbejde med vores borgere og de ansatte på §107 institutionerne er vi lykkes med at hjælpe flere borgere til enten mindre indgribende foranstaltninger eller et liv i egen bolig. Et andet formål med projektet har været at opbygge et specielt kendskab til og samarbejde med de institutioner, som vi kan se er i stand til at arbejde udviklingsorienteret med borgerne. Det kendskab til de enkelte institutioner udnytter vi også i hele afdelingen, således at rådgiverne i projektgruppen vejleder deres kolleger i afdelingen i forhold til at finde egnede botilbud til vore borgere.

 

I lyset af projektets succes har vi besluttet at fortsætte det gode arbejde og gøre organiseringen permanent. Det betyder en anden måde at arbejde på end den, man som rådgiver almindeligvis gør, og du vil kun få 45-50 sager.

 

De primære arbejdsopgaver i stillingen vil være:

 

  • tæt opfølgning af sager hvor borger er i midlertidigt botilbud, eller hvor borger flytter til egen bolig

  • kontinuerligt samarbejde med borgere og pædagogisk personale på de midlertidige botilbud

  • rådgivning og vejledning til kolleger i forhold til egnede botilbud

  • undersøge og etablere kontakt til fremtidige egnede botilbud

     

    Ud over disse opgaver arbejder vi hele tiden på at udvikle os yderligere. Du skal derfor have lyst til at være med til at præge arbejdet, og du vil få mulighed for indflydelse på det videre forløb.

     

    Hos os er der en høj grad af frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet, og du kan stort set selv planlægge din arbejdsdag. Vi tilbyder grundig indføring i arbejdet, hvor vi blandt andet tilbyder en mentorordning for at give dig en god start hos os. Vi tilbyder supervision, og vi vægter faglig kvalitet og udvikling, hvorfor der er rig mulighed for kompetenceudvikling. I afdelingen har vi det godt med hinanden, og vi har flekstid, mulighed for at arbejde hjemme, gode kantineforhold samt en række andre personalegoder.

     

    Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Myndighedsleder Mette Rygaard på tlf. 2531 3136 eller socialrådgiver Lisette Andersen på tlf. 2531 3124.

     

    Løn efter gældende overenskomst.

     

    Ansøgningsfrist: Søg så hurtigt som muligt idet vi løbende indkalder til samtaler. Stillingsopslaget lukkes, når stillingerne er besat. Ansøgningen skal sendes via kommunens hjemmeside (Anvend Send-funktionen).

     



I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Poltik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk