Besked om ledige job
Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.
Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten
Virksomhedskonsulent med en helhedsorienteret tilgang søges til Team Unge
Virksomhedskonsulent
Team Unge i Helsingør har høje ambitioner om hurtigst muligt, at bringe alle unge modtagere af uddannelseshjælp i uddannelse eller job. Til det søger vi en kollega med høje faglige ambitioner og brede personlige kompetencer.
Vi er et dynamisk team, der består af 23 medarbejdere herunder jobkonsulenter, socialrådgivere, virksomhedskonsulenter, mentorer, administrativ, fagkonsulent og leder. Vores målgruppe er ledige unge mellem 15/18 - 30 år, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
Desuden står vi over for oprettelsen af den nye Ungeenhed i forbindelse med at lov om Kommunal Ungeindsats træder i kraft til sommer, hvor bl.a. en sammenlægning med UU- Øresund vil ske samt samarbejdet med det nye uddannelsestilbud FGU. Så det bliver en spændende tid vi går i møde.
Du bliver tilknyttet din egen sagsstamme, hvor du varetager al kontakt til borger og virksomhed. Det betyder, at du også kommer til at fungere som mentor ved behov. Alt sammen for at lave en sammenhængende indsats med den unge i fokus.
De primære arbejdsopgaver, som er tilknyttet stillingen er
Kompetenceafklaring af, dialog og opfølgende samtaler med den unge, f.eks. i praktikforløb, ud fra en helhedsorienteret indsats
Registrering af samtaler med borgeren, dokumentation af indsatser
Etablering af ordinære timer, fleksjob, praktikker og løntilskud for de unge
Opfølgning på igangværende forløb
Styrke den unges muligheder for tilknytning til uddannelse og/eller arbejde ved bl.a. udarbejdelse af cv.
Tværfagligt samarbejde med andre virksomhedskonsulenter, jobkonsulenter og mentorer
Opsøgende virksomhedskontakt og vedligeholdelse af samarbejde med virksomheder
Forventninger til vores nye kollega
Du skal være en del af et team. Vores fælles mål er at nedbringe antallet af unge på uddannelseshjælp. Vores unge har ressourcer og kompetencer, men også udfordringer. Sammen med den unge skal du lægge en plan og finde det rette match ind i virksomheden. Du er jobcenterets ansigt udadtil og skal samtidig varetage virksomhedernes interesser.Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi lægger vægt på, at du
Er god til at opbygge relationer- og gerne erfaring i arbejdet med unge
Er tillidsvækkende, og kan begå dig på flere niveauer
Tror på og kan spotte kompetencer i alle mennesker
Er god til at formulere dig - både i skrift og tale.
Har gode it kompetencer, kenskab til KMD Momentum og Vitas
Har overblik og er skarp på at administrere tid og opgaver
Bliver motiveret af at skabe resultater
Du følger den unge og opgaven HELT til døren
Ved noget om beskæftigelsesområdet og/eller arbejdsmarkedet samt gerne lokalt kendskab
Vi tilbyder
Engagerede og kompetente kolleger
Rig mulighed for faglig sparring i hverdagen
Et godt psykisk arbejdsmiljø og en uformel omgangsform
Et udfordrende job med forventning om og mulighed for stor selvstændighed i opgaveudførelsen
Åbenhed for nytænkning
Godt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.
Forskellige velfærdsordninger (rabatordninger til diverse arrangementer og fitnesstilbud samt diverse andre personalegoder)
Flextid
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes efter principperne i Ny løn. Stillingen er på 37 timer pr. uge og er en tidsbegrænset stilling med mulighed for forlængelse. Ansættelse 1. april 2019.
Ansættelsesmyndigheden er Helsingør Kommune, Center for Job og uddannelse.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder Jens Lynge Hvolby på telefon 25313212.
Ansøgningsfrist og samtaler
Fristen for at søge stillingen er søndag den 24. februar 2019. Samtaler afholdes tirsdag den 26 og onsdag den 27 februar 2019.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Søg jobbet