Ledige job

Find dit drømmejob i Helsingør Kommune.

Besked om ledige job

Tilmeld dig Helsingør Kommunes jobagent. Du modtager automatisk en e-mail, når der kommer nye ledige stillinger.

Jeg ønsker at tilmelde mig jobagenten

Center for Særlig Social Indsats søger ny kollega til botilbud

Ansøgningsfrist 25. august 2019, kl. 23:59

Er du vores nye kollega?

Helsingør Kommune har vanvittigt gode erfaringer med at arbejde målrettet med udviklingen for borgere på midlertidige botilbud efter Servicelovens §107.

 

Ud fra en rehabiliterende tankegang bliver borgerne i stand til, at leve et så selvstændigt liv som muligt. Ved en tæt opfølgning i disse sager, og et udvidet samarbejde med vores borgere og de ansatte på §107 institutionerne, er vi lykkedes med at hjælpe flere borgere til enten mindre indgribende foranstaltninger eller et liv i egen bolig.

 

Vi er igennem de sidste par år ligeså blevet knivskarpe og har opbygget specialviden til, og samarbejde med, de institutioner, som er i stand til at arbejde udviklingsorienteret med borgerne. Dét kendskab udnytter vi i hele afdelingen via vidensdeling og sparring på tværs af teams.

 

De primære arbejdsopgaver i stillingen vil være:

 

  • tæt opfølgning af sager hvor borger er i midlertidigt botilbud

  • kontinuerligt samarbejde med borgere og pædagogisk personale på de midlertidige botilbud

  • rådgivning og vejledning til kolleger i forhold til egnede botilbud

  • undersøge og etablere kontakt til fremtidige egnede botilbud

  • forhandling med botilbud ift. kontraktindhold og regulering af priserne i takt med borgernes progression


    Vi forventer, at du har indgående kendskab til og erfaring med Servicelovens § 107, som kan omsættes i praksis, når der træffes skriftlige afgørelser.

     

    Visitation og Indsats er kendetegnet ved, at fagligheden og kvaliteten i borgersamarbejdet hele tiden tilpasses. Du skal derfor have lyst til at bidrage og deltage engageret i udviklingen af afdelingens samlede faglighed.

     

    Vi tilstræber at have et arbejdsmiljø med en høj grad af frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet, og du kan i vid udstrækning selv planlægge din arbejdsdag. Helsingør Kommune tilbyder supervision, og kompetenceudvikling og trivsel vægtes højt. Ud over dine faglige kompetencer, forventer vi yderligere, at du aktivt bidrager til trivslen på arbejdspladsen, da vi vægter godt kollegialt arbejdsfællesskab med respekt for personlig forskellighed.

     

    Løn efter gældende overenskomst.

     

    Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder Anne Kyung Nielsen på tlf.nr. 25313196 eller kollega Lisette Andersen på tlf.nr. 4928 3124. Du kan læse mere om os på www.helsingorkommune.dk.

     

    Helsingør Kommune anerkender mangfoldigheden som en styrke og opfordrer derfor alle ansøgere uanset køn, alder, handicap, religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger.

     

    Ansøgningsfrist er søndag den 25. august. Vi holder samtaler den 27. og den 28. august. Vi forventer, at ansættelse kan ske pr. 1. oktober 2019.

     



I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Søg jobbet
Få overblik over andre job i Helsingør

Find andre job i Helsingør og få overblik over jobmarkedet i og omkring Helsingør by.

Søg andre ledige job
Vision 2020

I Vision 2020 er Helsingør Kommune blandt andet kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier og en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

Vision 2020
Mød medarbejderne

Mød nogle af Helsingør Kommunes medarbejdere, som fortæller om deres dagligdag og om, hvorfor de er glade for at arbejde her.

Se filmen med medarbejderen Annette Thomsen

Mød medarbejderne
Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" er et dokument, der samler alle kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores vej
Job og uddannelse i Helsingør Kommune

Bliv klogere på dine muligheder for elevpladser, praktik og uddannelse i Helsingør Kommune.

Gå til Job og uddannelse
Find din drømmebolig

Flyt til Helsingør. Gør drømmen om et liv tæt på skov og strand til virkelighed. Det er billigere, end du tror. Få et overblik over alle de boliger, der er til salg i Helsingør Kommune.

Find boliger i Helsingør Kommune

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk