Helsingør Festival på Elværket

Undergrundsmusik med fuld fart på sætter strøm til Elværket hver sommer. Festivalen byder primært på nordsjællandske kunstnere.

Helsingør Festival er årets højdepunkt i Musikhuset Elværket og har efterhånden været det i 32 år. Festivalen har altid haft til formål at give nye artister mulighed for at optræde og fremføre deres egen musik.

Fokus er primært på undergrundsmusikere fra Nordsjælland, men der kommer hvert år også flere større og mere kendte bands fra både ind- og udland.

Festivalen er arrangeret, afholdt og drevet udelukkende af frivillig arbejdskraft, og hvert år hjælper over 100 frivillige til under forberedelserne og til selve festlighederne.

Læs mere på Helsingør Festivals Facebookside

 

Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab

Stengade 72
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kumit@helsingor.dk