Lej en mobilscene

Helsingør Kommunes mobilscene kan lejes af alle til offentlige kulturelle arrangementer og opsættes på offentlige arealer med tilladelse fra kommunen.

Hvis du vil leje mobilscenen, skal du kontakte FGU Øresund, som tager sig af det praktiske (booking, formidling til Helsingør Kommune og opsætning/nedtagning m.m.) Det er ikke muligt at leje mobilscenen til privat brug.

Lav en forespørgsel på leje af mobilscenen

Helsingør Kommune behandler ansøgningen i samarbejde med FGU Øresund. Mobilscenen kan lejes i perioden april - oktober og scenen skal bookes minimum 10 dage før den ønskede lejedato. Ved booking oplyses navn på ansøger, adresse, tidspunkt, beskrivelse af arrangementet samt en tegning over den ønskede placering af mobilscenen.

Se forslag til placering af mobilscenen

Forslag til hvordan du kan placere mobilscenen på Kulturhavnen, på havnen i Hornbæk og torvet i Hornbæk.

Pris

Lejen for scenen er 4.000 kr. plus moms, inklusiv transport og opsætning/nedtagning pr. gang.

Størrelse

Mobilscenen er 7,5 meter lang og ca. 5 meter i dybden. Se tegningerne.

Lejers ansvar

Lejer sørger selv for at få de nødvendige tilladelser til holde sit udendørs arrangement og opsætte en mobilscene. Lejer har ansvaret for mobilscenen i lejeperioden - også ansvar for tyveri eller hærværk. Bemærk at foreningers/klubbers normale forsikring sjældent dækker, når det handler om leje.

Ændringer pga. Corona-virus
Vær opmærksom på, at dele af Helsingør Kommune ikke har normal drift pga. Corona-virus.
Ændringer pga. Corona-virus

FGU Øresund

Fabriksvej 32
3000 Helsingør
Telefon: 49 25 51 50
E-mail: post@ps-sundet.dk