Kombiner idræt og uddannelse

Helsingør Kommune og Team Danmark samarbejder om udvikling af idrætstalenter

Helsingør Talent og Elite

Dyrker du idræt på højt niveau, og synes du at det er svært at passe både skole og træning tilfredsstillende?

Helsingør Talent og Elite (HTE) tilbyder rammer, der hjælper dig med at kombinere uddannelse og idræt gennem hele dit uddannelsesforløb. HTE består af Idrætslinjen og Helsingør Eliteidræts Akademi (HEA). Her bliver unge, talentfulde idrætsudøvere tilbudt et koordineret skole- og træningstilbud fra 7. klasse og op til endt ungdomsuddannelse. Som elev bliver du en del af et talentudviklingsmiljø, hvor du bl.a. bliver tilbudt skemadisciplintræning to gange ugentligt, fysioterapi og en årlig camp. Du vil møde idrætskoordinatorer, trænerinstruktører og sundhedsfagligt personale, der alle har en baggrund inden for sportens verden samt stor erfaring fra arbejdet med eliteidræt. Planlægning af træningen foregår i et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. 

Læs mere og hent ansøgningsskema:

Idrætslinjen for elever i 7.-9. klasse 

Idrætslinjen for elever på ungdomsuddannelse

Team Danmark Kommune

Helsingør Kommune er Team Danmark Elitekommune. Det betyder, at kommunen samarbejder med Team Danmark om at give idrætstalenter de bedst mulige rammer for at udvikle sig. Aftalen omfatter følgende klubber: Helsingør Atletikklub, Helsingør og Espergærde Tennisklub, Helsingør Svømmeklub, FC Helsingør, Helsingør Håndbold og Helsingør Golf Klub.

Arbejdet foregår i særligt tilrettelagte talentudviklingsmiljøer, Helsingør Talent og Elite, hvor træning kombineres med uddannelsestilbud. Målet er, at de talentfulde unge idrætsudøvere skal kunne udvikle sig både fagligt og sportsligt i retning af ungdomslandsholdsniveau og ikke mindst på den lange bane som senioratleter.

Læs aftalen, der er gældende fra 1/1 2018

Eliteidrætsudvalg

Eliteidrætsudvalget er sammensat af formænd for de klubber, der arbejder med de prioriterede idrætsgrene. Udvalgets målsætning er at fastholde fokus på talentudvikling og eliteidræt på tværs af discipliner. Desuden uddeler udvalget midler til forskellige talentudviklingsprojekter, samt behandler udspil fra Team Danmark og specialforbundene og sætter egne aktiviteter på dagsordenen.

Puljer

Helsingør Kommunes Eliteidrætspulje kan søges af klubber, der er hjemmehørende i Helsingør Kommune, samt enkeltudøvere, der er bosiddende i Helsingør Kommune og medlem af en idrætsklub, der er hjemmehørende i Helsingør Kommune.

Kontakt Allan Jørgensen for yderligere oplysninger: Telefon 25 31 35 25

Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab

Stengade 72
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kumit@helsingor.dk