Trylleamuletten - en fortælling fra Helsingør

Den lokale forfatter Lise Bidstrup har skrevet ’Trylleamuletten’, som fortæller Helsingørs historie, set gennem tre børns øjne.

Find 'Trylleamuletten' i elektronisk udgave her

Trylleamuletten handler om de tre børn, Elias, Aya og Viggo. De finder en magisk amulet og får på den måde vækket en gammel forbandelse til live. For at redde Helsingør og omegn fra at gå under må børnene finde fem sten til amuletten. Og det bringer dem ud på en rejse i tiden, hvor de bl.a. møder Valdemar Atterdag, Holger Drachmann og andre historiske skikkelser – og kommer rundt til bl.a. Kronborg, Gurre Slotsruin, Hornbæk og Rostgaards Kilde i Espergærde.

'Trylleamuletten' er skrevet af Lise Bidstrup, illustreret af Rasmus Jensen og udgivet af Helsingør Kommune.

Få et fysisk eksemplar af bogen her:

Helsingør Dagblad, H.P. Christensensvej 1, Helsingør – så længe lager haves.
Helsingør Bymuseum, Sct. Annagade 36, Helsingør – så længe lager haves.



Få et eksemplar af Trylleamuletten på Helsingør Bymuseum, lån den på biblioteket eller læs den elektronisk