Luk alle
Åben alle

Hvert år sætter Helsingør scenen, når jernmænd og -kvinder kæmper om Europamesterskabet i den halve Ironman-distance. 

Foruden Ironman 70.3 European Championship Elsinore er der - et par dage inden - et minitriatlon 4-18-4.

Læs mere om Ironman

NB: AFLYST i 2021

Kronborg Cup er en international fodboldturnering for ungdomshold fra hele Skandinavien – i dag Sjællands største fodboldturnering - med over 7.000 deltagere og mellem 15.000-18.000 besøgende i løbet af weekenden. Kronborg Cup afvikles hvert år i den sidste weekend af skolernes sommerferie.

Oplev det store åbningsevent fredag eftermiddag, der skyder årets Kronborg Cup i gang med koncert, underholdning, konkurrencer og forskellige bevægelsesaktiviteter for børn og unge. Kulturhavn Kronborg danner rammen om åbningsventet, og der er fri entré hele dagen.

Turneringen afvikles lørdag og søndag på over 50 fodboldbaner på Helsingør Kommunes otte fodboldanlæg og med hjælp fra over 800 lokale frivillige.

Læs mere om Kronborg Cup

NB: AFLYST I 2021

Vær med til hele Helsingørs løbefest hvert år i juni. 

Kronborgstafetten er Helsingørs store samlende stafetløb, der sætter fokus på fællesskab, sundhed og velfærd for alle i hele Helsingør Kommune.

Dermed er stafetten både for virksomheder, institutioner, foreninger og borgere i kommunen, men også for alle som bruger byen eller har lyst til at lære den bedre at kende.

Læs mere om Kronborgstafetten

Helsingør Sejlklub er hvert år værter for den traditionsrige kapsejlads Sjælland Rundt. I 2022 lyder startskuddet til kapsejladsen den 16. juni.

Hver Sjælland Rundt har haft sine karakteristika, og hver skipper og mandskab har haft deres specielle oplevelser.

Sejladsen har gennem mange år været et tilløbsstykke - med 2074 tilmeldte både som rekord. 

Se film fra Sjælland Rundts 75 års jubilæum i 2021 (tryk på det lille tastatur nederst til højre og vælg 'dansk' for undertekster):

Læs mere om Sjælland Rundt

Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail:kepo@helsingor.dk