Idrætsby i Espergærde

Helsingør Kommune anlægger en ny idrætsby på Gymnasievej i Espergærde.

Espergærde Idrætsby kommer til at rumme faciliteter til fodbold, badminton, tennis, basketball, springgymnastik, dans, squash, yoga, styrketræning og fitness.

Idrætsbyen ventes at stå færdig i andet halvår af 2018.

Læs artiklen: Ny idrætsby i Espergærde

 

Aktuelt

Læs om hvad der er aktuelt ved anlægsprojektet Ny Idrætsby i Espergærde

Se invitationen til rejsegilde onsdag den 28 februar 2018

Nyhedsbrev 4 – Ny Idrætsby i Espergærde – Byggearbejder

Situationsplan

Se invitationen til første spadestik af anlægsprojektet Ny Idrætsby i Espergærde den 6 juni 2017.

Se invitationen

Læs Benedikte´s tale fra første spadestik

Beskrivelse af anlægsprojekt

Læs beskrivelsen af anlægsprojektet Ny Idrætsby

Ny Idrætsby i Espergærde er den nye ramme for idræts- og fritidslivet i Espergærde

Idrætsbyen er det nye lokale samlingssted i Espergærde. Et sted der skal rumme sportsaktiviteter lige fra skoleidræt og motionister til elitesport. Idrætsbyen rummer undervisning, et mangfoldigt idrætsliv og er et socialt samlingssted for både byens unge og ældre befolkning. Idrætsbyen skal facilitere samtidighed, mødet mellem forskellige brugergrupper og skal give plads til, at foreninger og individer kan dyrke deres interesser i et mindre fællesskab. Visionen er at fremtidssikre behovet for idrætsfaciliteter i Espergærde på en ny måde. Idrætsbyens fleksible indretning understøtter kommunens strategi om at optimere m2 udnyttelsen i de offentlige bygninger.

Stat og kommune

Idrætsbyen er 7 nye kommunale bygninger, som bygges sammen med Gymnasiets eksisterende hal- og omklædningsbygning. Kommune og stat indgår herved i et unikt samarbejde om at skabe gode idrætsfaciliteter for mange forskellige brugere.


Idrætsbyens huse

Torvet er Idrætsbyens foyer, sociale rum og rumlige forbindelse mellem Espergærde Gymnasiums eksisterende idrætshal og de nye kommunale bygninger. Torvet er et attraktivt opholdssted for gymnasiets elever og skolerne i dagtimerne, og for det kommunale idrætsliv om aftenen.
Rytmikhuset er Idrætsbyens “bløde” rum med et stort gummitæppe som gulvbelægning. Det kan bruges til grandprix gymnastik, kampsport, yoga, babyrytmik, børneteater, film m.m.
Det Fleksible Hus kan bruges på flere måder lige fra squash turneringer til rum for dans og yoga. Den 195 m² bygningen opdeles af 2 permanente sandvægge til tre mindre rum, hver dimensioneret til én squashbane. Rummene kan bruges til fx dans, zumba og yoga ud over squash.
Fælleshuset er undervisnings- og mødested for skoler og foreningslivet med borde og stole, både for cafémiljø og værkstedsfaciliteter eller klubarrange-menter med møder og fællesspisning.
I et anretter køkken ud mod gangen kan der tilberedes mad i forbindelse med fællesspisning. Køkkenet kan også bruges til at fylde drikkedunken i det daglige.
Multihuset er den nye idrætshal, der skal dække behovet for større idrætskapacitet for Gymnasiet i dagtimerne og for foreningslivet eftermiddag og aften.
Her etableres springgrav, opstregninger og inventar for basketball, volleyball, 3 badmintonbaner.
Styrkehuset er idrætsbyens fitnesslokale med opstilling af fitnessmaskiner, vægttræning, coretræning m.m. Omklædningshuset I Gymnasiets bygninger etableres 2 ekstra omklædningsrum i forlængelse af nuværende 2 omklædningsrum.
Omklædning I Gymnasiets omklædningsbygning med 2 eksisterende omklædningsrum tilbygges 64 m2 brutto areal, så der kan indrettes 2 ekstra omklædningsrum i forlængelse af de eksisterende.
Boldhuset Sammenhængen mellem Idrætsbyens nye bygninger og Gymnasiets eksisterende idrætshal sker ved at lave gennembrydninger i den eksisterende gavl, så der er synlig kontakt ml. torvet og gymnasiehallen.


Bygeherre Helsingør kommune, Center for Økonomi & Ejendomme
Projektring ELKIÆR + EBBESKOV arkitekter og NOVA5 arkitekter, Klaus Nielsen ingeniører, GHB landskabsarkitekter
Byggeledelse Mangor & Nagel arkitekter
Udførelse RÅHUS entreprise – Elindco byggefirma, TØMRER entreprise – VIDA byg, VVS entreprise – Kemp & Lauritzen, EL entreprise – SIF Gruppen, SPORTs entreprise – Virklund Sport – ANLÆGs entreprise, Kirkegaard Anlægsgartner.


Økonomi

• Helsingør Kommune bevilliger 48 mio. kr.
• Etableringstilskud fra Lokale & Anlægs Fonden 8 mio. kr.
• Espergærde Gymnasium donerer grund og 1,3 mio. kr.


Byggeperiode: maj 2017 – august 2018

Organisations diagram - Udførelse af Idrætsby i Espergærde 

Politiske beslutninger


Rejsegilde
Rejsegilde

Onsdag den 28 februar 2018 klokken 14-15 er der rejsegilde.

Se invitationen her

Dronefotos
Dronefotos

Se hvordan byggeriet går fra luften med dronefotos her

Stemningsbilleder fra byggepladsen
Stemningsbilleder fra byggepladsen

Se stemningsbillederne fra byggepladen, hvor man er i gang med at montere stålkonstruktioner.

Se billederne i galleriet her

Første spadestik til Ny Idrætsby i Espergærde blev taget d. 6. juni 2017.

Læs Benediktes tale her

Center for Økonomi og Ejendomme

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: oee@helsingor.dk