Open Call – forslag søges til udvikling af det offentlige byrum i 2021

Har du eller din forening en genial ide til, hvordan vi styrker fællesskabet i vores offentlige byrum? Savner I noget i jeres nærmiljø?

Har du en genial idé

Har du eller din forening en genial ide til, hvordan vi styrker fællesskabet i vores offentlige byrum? Savner I noget i jeres nærmiljø, der kan bidrage til mere leg, byliv og ophold? Eller ønsker I et kunstnerisk indgreb, der viser nye sider af jeres kvarter?

By-, Plan- og Miljøudvalget har i samarbejde med Kultur- og Turismeudvalget besluttet, at borgere, foreninger, institutioner og øvrige interesserede, der både har ideerne og lysten til at være en bærende drivkraft, fremover skal inviteres ind i arbejdet med at udvikle kommunens byrum.

Vil I derfor gerne se jeres idé komme til live og har I mod på at drive projektet helt i mål – i samarbejde med kommunen – så har du/I nu chancen for at melde ind med forslag til udvalgene.

Frist for ansøgning er 12. juni 2020. Næste Open Call for forslag til 2022 forventes i foråret 2021.

Der er omkring 2 mio kroner i Byrumsmidler.

Søg Open Call Byrumsmidler

Hvem kan søge Open Call Byrumsmidler

  • Borgere
  • Foreninger
  • Institutioner
  • Kommunale centre
  • Netværk
  • Fællesskaber
  • Ildsjæle
  • Skoler/uddannelser
  • Virksomheder
  • m.fl. i Helsingør Kommune.

Helsingør Kommunes Byrumsgruppe

Vi samler alle indkomne forslag, hvorefter de bliver præsenteret for Kultur- og Turismeudvalget samt By-, Plan- og Miljøudvalget i løbet af efteråret, hvor de endelige forslag udvælges til realisering i 2021. De udvalgte forslag realiseres i et samarbejde mellem ansøgerne og Helsingør kommune.

I vurderingen af indkomne forslag, vil der udover følgende kriterier, også blive vurderet på, hvorvidt forslagene er realiserbare i forhold til gældende helhedsplaner og lovgivninger blandt andet omkring sikkerhed, trafikregulering m.m.

Derudover forbeholder Byrumsgruppen sig retten til at pulje projektforslag, der er placeret i det samme geografiske område eller som på aktivitetssiden ligner hinanden.

Kriterier for udmøntning af byrumsmidler og i udvælgelsen af indkomne forslag, er:

Projekter og aktiviteter

Der medvirker til at udvikle offentlige byrum. Eksempler på offentlige rum kan være:

  • Torve og gader
  • Offentlige legepladser
  • Offentlige stier
  • Offentlige parker, strande og skove
  • Havne

Der understøtter visionsmålene og igangværende projekter og indsatser

Læs mere om visionsmålene

Der som udgangspunkt støtter et eller flere af nedenstående formål:

  • Skabe aktive, tilgængelige og tryghedsskabende byrum
  • Understøtte fællesskab, byliv, leg og ophold
  • Afprøve midlertidighed samt nye muligheder og potentialer i byens rum
  • Udbrede kunst i byens rum

Der tilgodeser hele kommunen 
Derudover lægges der vægt på aktiviteter, der ikke har karakter af drift eller almindelige administrative opgaver.

Har du spørgsmål til Udvikling af Byrum, er du velkommen til at skrive til blv@helsingor.dk.

 

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk