Afgørelse om ikke VVM pligt for opførelse af lagerhal Egeskovvej 22, 3490 Kvistgård

Afgørelse om ikke VVM-pligt for opførelse af lagerhal Egeskovvej 22, 3490 Kvistgård

Offentliggjort den 21. april 2020

Helsingør Kommune har den 6. februar 2020 modtaget en ansøgning fra Hans Steffensen, Bryrup Hal Byggeri A/S om screening af et projekt for opførelse af en ny 753  stor lagerhal på Egeskovvej 22, Helsingør.

Helsingør Kommune har på baggrund af en screening jf. § 21 i Miljøvurderingsloven afgjort, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Projektet er derfor ikke VVM-pligtigt og der skal således ikke udarbejdes en miljøkonsekvens-rapport.

Hovedårsagerne for afgørelsen er at projektet etableres i et eksisterende erhvervsområde og at anvendelsen som lagerhal ikke vurderes at kunne påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, overfladevand, grundvand, naturområder eller andre miljøforhold væsentligt negativt.

Yderligere oplysninger om projektet, afgørelsen og klagevejledning findes i ansøgningsmaterialet og VVM-screeningsafgørelsen nedenfor.

Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger fra offentliggørelsen.

Helsingør Kommunes afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse. Nærmere oplysninger om afgørelsen kan fås ved henvendelse til Helsingør Kommune, BYLAB.

Se Ansøgningsskema fra Bygherre

Se Afgørelse om ikke VVM-pligt med Klagevejledning

Se Projektets Placering

Se Situationsplan

Se Opstalt/Facader

Klagebehandling

Klage skal indtastes i og sendes via "Klageportalen".

Nævnet videresender klagen til kommunen.

Kommunen har herefter tre uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenter, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen.

Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Nævnet skal så afgøre, om kommunen har handlet ret ved sin afgørelse. Klageberettigede kan foruden ejere, ansøgere og brugere være naboer, landsdækkende foreninger med natur- og landskabsbevarende formål samt andre myndigheder.

Det er Klagenævnet, der fastslår, om klageren er berettiget til at få behandlet sin klage. Ligesom Nævnet fastslår om klagen er modtaget inden for klagefristen.

Tjek, hvem der er klageberettiget, og hvornår fristen for klage udløber i de enkelte afgørelser.

Fri af klageperioden?

Dispensationer, tilladelser og godkendelser må sædvanligvis ikke udnyttes før klageperioden på fire uger er overstået - og der ikke er kommet klager.

Se imidlertid detaljerne i de specifikke afgørelser, om hvordan du skal forholde dig ved klage.

Hvis der bliver klaget, vil du blive underrettet.

Helsingør ByLAB

Sct. Anna Gade 5C
3000 Helsingør
Tlf. 49 28 28 28
Mail: bylab@helsingor.dk