Forslag til lokalplan 1.160 for ”Helsingør Sundhedshus” forslag til kommuneplantillæg 42 og miljøvurderingsrapport

Lokalplanen giver mulighed for at etablere et sundhedshus samt tilhørende parkering. Derudover opretholdes muligheden for, at Borgerservice kan udbygges.

Høringsperiode: 15. september  -  13. oktober 2017

Hvorfor denne lokalplan?

Helsingør Kommune har besluttet at etablere et tværsektorielt sundhedshus på Prøvestenen. Sundhedshuset samler tilbud og ydelser i det nære sundhedsvæsen og giver borgerne let adgang til sundhedsfaglige indsatser og sikrer effektiv ressourceudnyttelse i takt med, at flere opgaver skal løses i kommunen.
Kommunen har ansvaret for den borger- og patientrettede forebyggelse, når en borger ikke er til behandling på hospital eller praktiserende læge. I et fælles sundhedshus med regionen, læger og øvrige sundhedsprofessionelle vil det være muligt at gøre det tværsektorielle samarbejde smidigt og effektivt, så borgerne oplever sammenhæng i ydelserne.

Her kan du se lokalplanforslag nr. 1.160 for Helsingør Sundhedshus med kommuneplantillæg nr. 42

 

Tillæg nr. 42 til Helsingør Kommuneplan 2013

Lokalplanen udlægger 14.500 m² til et nyt Sundhedshus og 4.000 m2 til udvidelse af Borgerservice. Da dette er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne i kommuneplanen er der udarbejdet et tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2013-2025.

Hvilken betydning har lokalplanforslaget for dig

Hvis du ejer en ejendom inden for området, må du ikke foretage ændringer på ejendommen, hvis de er i strid med forslaget. Det gælder fra den dag, hvor forslaget bliver offentliggjort, og indtil det er endeligt vedtaget. 

Kommuneplantillæggets retsvirkninger

Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 

Miljøvurderingsrapport

På baggrund af en miljøscreening af planområdet er det vurderet, at der skal udarbejdes en miljøvurderingsrapport.

Miljøvurdringsrapporten kan du se her

 

Du kan sende dine bemærkninger til planforslagene og miljøvurderingsrapport til blv@helsingor.dk , Prøvestensvej 52, 3000 Helsingør senest den 13. oktober 2017.

Har du spørgsmål til planforslagene og miljøvurderingsrapporten er du velkommen til at henvende dig til specialkonsulent Morten Weile på tlf. 49 28 22 34.