Forslag til regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald

Byrådet og udvalget for Teknik, Miljø og Klima har vedtaget forslag til nye regulativer for både husholdningsaffald og erhvervsaffald.

Forslagene fremlægges i offentlig høring fra torsdag den. 21. september til den 19. oktober 2017. Alle kan indsende kommentarer og forslag til de nye regulativer. Alle indkomne kommentarer vurderes nøje og forelægges Byrådet før Byrådet endelig vedtager regulativet.

Eventuelle høringssvar skal sendes til Center for By, Land og Vand.

I det nye forslag skal alle husholdninger fremover sortere deres affald i plast, metal, madaffald, restaffald og som hidtil papir. Der vil blive opstillet tre beholdere per husstand.

I forslaget er der også et generelt forbud mod afbrænding af haveaffald, og nye krav i forhold til bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald både for private og erhverv.     

Hvis forslaget bliver vedtaget, så vil Forsyning Helsingør igangsætte den nye affaldssortering og opsætning af nye affaldsbeholdere andet halvår 2018.

Du kan læse de to forslag til regulativer i de fuldstændige udgaver her:

Forslag til regulativ for husholdningsaffald

Forslag til regulativ for erhvervsaffald

 Du kan læse om den ny affaldssortering og ændringerne i de to regulativer i fakta-ark:

Fakta-ark om husholdningsaffald

Fakta-ark om erhvervsaffald

 



Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk