Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2012-2026

By-, Plan- og Miljøudvalget vedtog den 14. august 2018 at sende forslag til tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2012-2026 i offentlig høring.

Tillægget beskriver etablering af en havledning til udledning af separat regnvand og overløbsvand til Øresund. Ledningen placeres ud for Tretorngrunden ved Grønnehave Strand I Helsingør. Ved etablering af havledningen mindskes den eksisterende udledning til Helsingør Nordhavn.

Forslaget er i høring i 8 uger - det vil sige frem til den 11. oktober 2018.

Læs forslaget

Eventuelle høringssvar skal sendes til Center for By, Land og Vand.

Miljøvurdering

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en screening af tillæggets påvirkning på miljøet. Screeningen har ikke identificeret nogle forhold, som kan have en negativ indvirkning på omgivelserne. Helsingør Kommune har derfor vurderet, at der ikke er behov for en miljøvurdering. 

Afgørelsen om miljøvurdering kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet senest den 13. september 2018.

Læs miljøscreeningen


Til Klageportalen
Klageperioden

Hovedreglen er, at der er fire ugers klagefrist på afgørelser. Klager skal indtastes i og sendes via "Klageportalen". Tjek altid klageadgangen i den enkelte afgørelse. Kredsen af klageberettigede kan også variere alt efter lovgivning. Spørgsmål om afgørelser kan rettes til Center for By, Land og Vand.

Send mail til Center for By, Land og Vand
Klagebehandling

Klage skal indtastes i og sendes via "Klageportalen".

Nævnet videresender klagen til kommunen.

Kommunen har herefter tre uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen.

Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Nævnet skal så afgøre, om kommunen har handlet ret ved sin afgørelse. Klageberettigede kan foruden ejere, ansøgere og brugere være naboer, landsdækkende foreninger med natur- og landskabsbevarende formål samt andre myndigheder.

Det er Klagenævnet, der fastslår, om klageren er berettiget til at få behandlet sin klage. Ligesom Nævnet fastslår om klagen er modtaget inden for klagefristen.

Tjek, hvem der er klageberettiget, og hvornår fristen for klage udløber i de enkelte afgørelser.

Fri af klageperioden?

Dispensationer, tilladelser og godkendelser må sædvanligvis ikke udnyttes før klageperioden på fire uger er overstået - og der ikke er kommet klager.

Se imidlertid detaljerne i de specifikke afgørelser, om hvordan du skal forholde dig ved klage.

Hvis der bliver klaget, vil du blive underrettet.

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk