Øresundsudvalget

Nedsat af Byrådet den 27. januar 2020. Forankret i Center for By, Land og Vand.

Formål

Da en beskyttelse af Øresund (ud over hvad der er beskyttet i dag) skal implementeres i dansk lovgivning og i øvrigt skal gå på tværs af grænsen til Sverige, kan beskyttelsen kun gennemføres med medvirken fra de to landes regeringer. Helsingør Kommune bør derfor klarlægge, hvordan det er muligt at påvirke og præge en proces frem mod gennemførelse af en konkret beskyttelse. Herunder bør kommunen forinden afklare, hvilken form for beskyttelse kommunen finder er den bedste ift. til opfyldelse af visionsmålet.

Udvalget har alene en forberedende og rådgivende funktion og har således ikke beslutningskompetence.

Udvalget skal sikre, at det faglige vidensgrundlag for at arbejde for opfyldelse af visionsmålet tilvejebringes. Vidensgrundlaget kan øges på en lang række områder, herunder både naturvidenskabeligt (biologisk, miljømæssig, fysisk) og samfundsvidenskabeligt (turisme, rekreativ udnyttelse, erhvervsmæssig udnyttelse).

Et bedre vidensgrundlag kan hjælpe Byrådet med at kortlægge hvilke værdier byrådet ønsker at beskytte, og dermed hvilken form for beskyttelse kommunen bør arbejde for at få gennemført.

Udvalgets arbejde skal munde ud i:

  1. En anbefaling til byrådet af hvilken form for beskyttelse Helsingør Kommune skal arbejde for at få gennemført,
  2. En anbefaling til byrådet af en proces for, hvordan Helsingør Kommune videre skal arbejde med spørgsmålet.

Udvalget referencer til By-, Plan- og Miljøudvalget.

Udvalget ophører medio 2021.

Medlemmer

Udvalget har højst 16 medlemmer:

5 medlemmer fra de politiske partier i byrådet –  2 fra hver valgblok samt formanden for By-, Plan og Miljøudvalget. Desuden inviteres følgende til at deltage i udvalgets arbejde:

  • 1 medlem fra Øresundsakvariet
  • 1 medlem fra biologisk sektion, KU
  • 1 medlem fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling
  • 1 medlem fra Friluftsrådet Nordsjælland
  • 1 medlem fra Oceana
  • 1 medlem fra Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling
  • 1 medlem fra WWF (Verdensnaturfonden)
  • 1 medlem fra foreningen Skånsomt Kystfiskeri
  • 1 medlem fra Helsingborg Kommune (embedsmand)
  • 1 medlem fra Forsea
  • 1 medlem fra fiske-turbådene

Fra administrationen deltager desuden Direktør Kim Jørgensen/Centerchef Pia Holm Nielsen, Leder af Natur og Miljø Annemarie Westh Jepsen og sekretær Lisa Groth.

Formand for udvalget er Kristina Kongsted (C).

Udvalget kan i sit arbejde inddrage eksterne oplægsholdere.

Ændringer pga. Corona-virus
Vær opmærksom på, at dele af Helsingør Kommune ikke har normal drift pga. corona-virus.
Ændringer pga. Corona-virus

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk