Turismepolitikken sikrer en bæredygtig turismeudvikling de kommende år

Turismen i Helsingør Kommune fylder relativt meget, og årligt benyttes fx Kulturhavn Kronborg af ca. 2 mio. besøgende årligt.

Turismepolitikken sikrer en bæredygtig turismeudvikling de kommende år

Potentialet i turismen i Helsingør Kommune er langt fra indfriet. Turismen i Helsingør Kommune fylder relativt meget, og årligt benyttes fx Kulturhavn Kronborg af ca. 2 mio. besøgende årligt. Dertil kommer alle de gæster, der tager til Hornbæk eller en tur ud i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Tilsammen bruger de mange turister ca. 1,9 mia. kr. i kommunen.

De mange besøgende udefra har derfor stor betydning for kommunens museer, hoteller, detailhandel, restauranter, cafeer og spillesteder, hvor der årligt er ca. 2.000 beskæftiget inden for turismen.

Helsingør Kommune har, på trods af de flotte tal, en ambitiøs strategi for området, hvor målet er en fortsat vækst og endnu flere besøgende. Dette skal bl.a. nås gennem udviklingen af et attraktivt oplevelsesprogram med rødder i vores fælles kulturhistorie.

Turismepolitik 2020 - 2025

Turismepolitikken blev vedtaget af Byrådet i november 2019. Den nye turismepolitik skal sikre en bæredygtig turismeudvikling i kommunen og sørge for, at udviklingen sker i samspil med, og med respekt for, vores lokalmiljøer og kultur.

Turismepolitikken skal supplere Kulturpolitikken og Erhvervs- og Vækstpolitikken som kommunens strategiske udgangspunkt for turismeindsatsen.

Læs hele turismepolitikken i PDF-udgave

Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kepo@helsingor.dk