Stemmeret

Der er forskel på stemmeret for danske og udenlandske statsborgere

Ved folketingsvalg kan danske statsborgere stemme og stille op til folketingsvalg, og stemme ved folkeafstemninger. Udlændinge kan ikke stemme, hvis de ikke har dansk statsborgerskab.

Ved de kommunale og regionale valg kan udlændinge med fast bopæl i Danmark både stemme og stille op til valg. Udenlandske statsborgere, der ikke kommer fra Norden eller EU, skal dog have boet tre år i Danmark, Færøerne eller Grønland (riget) for at få valgret og for at kunne stille op til kommunale og regionale valg. Statsborgere fra Norden og andre EU-lande må stemme, så snart de flytter til landet.

Med virkning fra 1. juli 2016 er valgretten udvidet til også at omfatte personer, som er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, når disse i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne nævnt ovenfor.

Med virkning fra 1. juli 2017 er valgretten afskaffet for følgende personer:

  • Udlændinge på tålt ophold
  • Udvisningsdømte udlændinge
  • Administrativt udviste udlændinge
  • Udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner

Ved Europa-Parlamentsvalget kan udlændinge fra andre EU-lande stemme og stille op til valget

Læs vejledning og hent ansøgningsskema om at komme på valgliste

Er du i tvivl om, om du er stemmeberettiget, kan du kontakte Borgerservice

Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside kan du også læse meget mere om, hvem, der kan stemme og stille op til valg.

Du kan også læse om udlandsdanskeres valgret

Valgret og valgbarhed

At have valgret i Danmark betyder, at du kan stemme til et valg - dvs. at du har stemmeret.

At være valgbar betyder, at du kan stille op til et valg og blive valgt til fx Folketinget, Europa-Parlamentet, et regionsråd eller en kommunalbestyrelse.

Hvis du har valgret til et valg, er du automatisk også valgbar til det pågældende valg.

Du kan miste din valgbarhed

Selvom du opfylder betingelserne for at være valgbar, kan du miste din valgbarhed, hvis du bliver straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dig uværdig til at være medlem af henholdsvis Folketinget eller Europa-Parlamentet. Til kommunale og regionale råd er der i valglovgivningen fastsat objektive kriterier for, hvornår en straf medfører tab af valgbarhed.

Du kan dog altid stille op til Folketinget, Europa-Parlamentet og kommunale og regionale råd uanset, om der er indsigelser om manglende valgbarhed mod dig, eller du har fået en straf, der medfører tab af valgbarhed. 

Det er Folketinget, der tager stilling til, hvorvidt valgte medlemmer af Folketinget og Europa-Parlamentet har mistet deres valgbarhed.

I den kommunale og regionale valglov er der fastsat objektive kriterier for, hvornår man ikke er valgbar til kommunalbestyrelser eller regionsråd på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.

Folketingsvalg og folkeafstemninger

Det er kun danske statsborgere, der kan stemme og stille op til folketingsvalg. Ligeledes er det kun danske statsborgere, der kan stemme ved folkeafstemninger. Udlændinge, dvs. personer uden dansk statsborgerskab, kan derfor ikke stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger eller stille op til Folketinget.

Man skal opfylde nedenstående betingelser for at have valgret og være valgbar til Folketinget og have valgret til folkeafstemninger:

  • man skal være fyldt 18 år,
  • man skal have dansk statsborgerskab,
  • man skal have fast bopæl i Danmark og
  • man må ikke umyndig.

Kommunale og regionale valg

Man skal opfylde nedenstående betingelser for at have valgret og være valgbar til kommunale og regionale valg:

  • være fyldt 18 år og
  • have fast bopæl i kommunen/regionen.

Derudover skal man enten:

  • være dansk statsborger
  • være statsborger i et af de øvrige medlemslande i EU
  • være statsborger i Island eller Norge, eller
  • have haft fast bopæl i riget (dvs. Danmark, Grønland og Færøerne) i de sidste 4 år (uden afbrydelse) forud for valgdagen.
Følgende personer har ikke valgret til kommunale og regionale valg:
  • udlændinge, der er på tålt ophold,
  • udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c),
  • udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og
  • udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol.

Europa-Parlamentsvalg

Ved Europa-Parlamentsvalg kan statsborgere fra de øvrige medlemslande i EU, der har fast bopæl i Danmark både stemme og stille op til Europa-Parlamentsvalget i Danmark.

Statsborgere fra lande, der ikke er medlem af EU, kan ikke stemme til Europa-Parlamentsvalget.

For at have valgret og være valgbar til Europa-Parlamentsvalget i Danmark skal man: 

  • have valgret til Folketinget (dvs. være dansk statsborger, være fyldt 18 år, have fast bopæl i Danmark og ikke være umyndig),
  • være dansk statsborger, være fyldt 18 år og have fast bopæl i en af de øvrige EU-medlemsstater,
  • være statsborger i en af de øvrige EU-medlemsstater, være fyldt 18 år og have fast bopæl i Danmark, eller
  • være dansk statsborger, være fyldt 18 år og have fast bopæl i Danmark.

Pr. 1. juli 2016 har personer, der er umyndige, fået ret til at stemme ved Europa-Parlamentsvalg.  

Følgende personer har ikke valgret og er ikke valgbare til Europa-Parlamentsvalg:
  • udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c),
  • udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b).

Lovgivning

Reglerne vedrørende folketingsval findes i lov om valg til Folketinget.

Reglerne vedrørende valg til kommunalbestyrelser og regionsråd findes i lov om kommunale og regionale valg.

Reglerne om valg til Europa-Parlamentet findes i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk