Transport til valgsted

Helsingør Hallen er det største valgsted i kommunen. Skal man stemme i Hallen kan man køre med en gratis shuttlebus mellem city og Helsingør Hallen.

Transport til valgstedet

Har du en bevilling fra Helsingør Kommune til kørsel til egen læge, kan du få refunderet udgiften til taxa for kørsel til valgstederne.

Har du ikke en bevilling, men er du pensioneret og ude af stand til at tage offentlige transportmidler, kan du ringe til Borgerservice på telefon  49 28 20 04 og høre nærmere. Efter valget kan du få refunderet udgiften ved at sende regningen fra Taxa til Borgerservice, Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør. Husk at skrive dit cpr-nummer på regningen. Regningen kan afleveres personligt i Borgerservice. Hvis du ønsker at sende regningen digitalt kan du gøre det sikkert via www.Borger.dk. 

Gratis bus fra City til Helsingør Hallen på valgdagen

Vælgere, der skal stemme i Helsingør Hallen eller på Skolen ved Gurrevej kan benytte en gratis bus fra City til Hallen hele valgdagen. Bussen kører normalt i pendulfart med følgende minuttal:

00 og 30 fra Helsingør Station ved stoppested 840/342
15 og 45 fra Helsingør Hallen

Første tur er kl. 8.00 (Folketingsvalget den 5. juni) fra Helsingør Station og sidste tur er kl. 20.15 fra Helsingør Hallen. Bussen stopper for på- og afstigning ved stoppested Nygade ud for den Katolske Kirke (Sankt Vincent) og ved Skolen ved Gurrevej.

Bussen er handicapvenlig, dvs. at bussen kan tage vælgere med rollator eller kørestol med. Max antal passagerer pr. tur er 14.