Det betyder, at al kommunikation med det offentlige foregår med Digital Post via Virk.dk.
Der er mange fordele ved digital post
- Ét sted til al digital post – Det gælder også mail fra e-boks.
- Sikrere og mere pålideligt end brev og normal mail.
- Hurtigere kommunikation med det offentlige.
- Ingen udgifter på porto/kuverter/papir.
- Digital post kan videresendes til firmaets andre mailadresser.
- Sms eller mail-notifikation ved ny post.
I den digitale postkasse på Virk.dk, vælger I selv, hvordan posten skal sorteres og håndteres, og I opretter selv mapper og strukturerer posten efter eget ønske.
Angiver I jeres e-mailadresse eller mobilnummer, får I besked, når der er ny post i postkassen. Tilmelding og opsætning af digital post er hurtigt og nemt - og gøres på Virk.dk's hjemmeside
Sådan kontakter du Helsingør Kommune som virksomhed
- Log på www.virk.dk
- Vælg "Digital post" nede i højre hjørne.
- Vælg Indbakke.
- Vælg ny post.
- For at finde Helsingør Kommune, tryk vælg modtager og skriv "Helsingør Kommune".
- Skriv emneordet så præcist som muligt.
- Skriv din mail og tryk send.
- Din mail er nu sendt sikkert til Helsingør Kommune.
Se info-film om digital post til virksomheder
Dansk Antenneforening har lavet en video, der beskriver hele processen fra oprettelse af medarbejder signatur til endelig digital postkasse.