Jobnet for arbejdsgivere

jobag.jobnet.dk - din online jobbank og annonceringssted

jobag.jobnet.dk finder du Danmarks største online job- og cv-bank. Her har du nem og gratis adgang til jobsøgere i hele Danmark.

Du opretter din virksomhed som bruger og får dermed adgang til cv-banken, hvor du kan lave detaljerede søgninger og etablere en intern emnebank. Som arbejdsgiver kan du også oprette jobannoncer med alle typer af ledige stillinger - også stillinger på få timer og stillinger med aften- eller weekendarbejde.

Det er nemt, og den præcise angivelse af timer og arbejdstid udvider både rekrutteringsgrundlaget og sikrer de bedst mulige match. Du har mulighed for at lave rettelser til annoncerne løbende, og du har hele tiden overblik over virksomhedens jobannoncer.


Jobordre og rekrutteringsservice

jobag.jobnet.dk kan du også digitalt bede jobcentret om hjælp til at finde arbejdskraft via jobordrefunktionen.

Når du har oprettet jobordren, vil du løbende modtage egnede kandidater uden selv at skulle bruge tid på annoncetekster, udsøgning og behandling af ansøgninger (en jobordre vises ikke på jobnet.dk).

Hvis du har brug for flere medarbejdere på tværs af landet, kan du også bruge Jobservice Danmark til at hjælpe med rekrutteringen - se siden om Rekruttering. Har du svært ved at finde den rigtige medarbejder inden for Danmarks grænser, kan udenlandsk arbejdskraft måske være svaret - se siden om Work in Denmark.

Luk alle
Åben alle
  • Nem og gratis adgang til jobannoncering og cv-søgning.
  • Hurtigt overblik over jobcentrets services og tilbud til arbejdsgivere.
  • Mulighed for at bruge jobcentret eller Jobservice Danmark som rekrutteringspartner.

En mindre it-virksomhed oplever en kraftig vækst og får brug for flere medarbejdere. Ved at kombinere annoncering og detaljeret søgning blandt de mange kandidater på jobag.jobnet.dk, finder virksomheden hurtigt de nødvendige medarbejdere med de rette kvalifikationer.

Sådan gør du

Klik ind på jobag.jobnet.dk og følg anvisningerne. Hvis du har svært ved at komme i gang med at bruge jobag.jobnet.dk, kan du kontakte jobcentret eller jobnetsupporten på tlf. 70 15 20 30 eller jobnet@star.dk Kontakt evt. jobcentret for at få nærmere information om de regler og vilkår, som din virksomhed skal være opmærksom på ved annoncering i ind- og udlandet. Du kan også finde oplysninger på www.workindenmark.dk

Se også:

Rekruttering
Work in Denmark

 

 

Printervenlig version

Jobnet for arbejdsgivere

 

 

Center for Job, Borgerservice og Teknologi

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: jbt@helsingor.dk