FÅ MOTIVEREDE MEDARBEJDERE OG GRATIS SPECIALIST-STØTTE
IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) er et tilbud til virksomheder, der ønsker motiveret arbejdskraft og samtidig vil tage et socialt ansvar – uden at stå alene med opgaven.
Kandidaterne i IPS-ordningen er mennesker med psykisk sårbarhed, der har et stærkt ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forskning viser, at disse kandidater ofte er meget loyale og pligtopfyldende medarbejdere, når det rette match er fundet.
Som virksomhed får I tildelt en fast IPS-konsulent, der fungerer som jeres gratis sparringspartner. Konsulenten står for den indledende screening og sikrer, at kandidatens kompetencer matcher jeres konkrete behov.
Det unikke ved IPS er, at støtten ikke ophører ved ansættelsen. Konsulenten følger med og er til rådighed for både jer og medarbejderen, så længe der er behov for det. Det minimerer risikoen for fejlrekruttering og sikrer en stabil indkøring.
Målet er ordinær ansættelse – eventuelt på få timer til en start. I betaler kun for de effektive timer, medarbejderen leverer, mens IPS-konsulenten tager sig af det ”udenom” (struktur, opfølgning og fastholdelse)
Fordele
• Gratis rekruttering: I sparer tid og penge på at finde kandidaten.
• Fuld support: I har en fast kontakt - person, der kender både jer og kandidaten, og som rykker ud ved behov.
• Fleksibilitet: Start med få timer og skalér op i takt med, at medarbejderen skaber værdi.
• CSR-profil: I styrker virksomhedens sociale profil ved at inkludere rummelighed i praksis.
Eksempel
En lokal produktionsvirksomhed mangler en stabil medarbejder til pakkeriet og har svært ved at finde de rette hænder. Kommunen præsenterer en kandidat fra IPS-ordningen, der er klar til at arbejde, men har behov for klare rammer. Medarbejderen starter på 8 timer om ugen. IPS-konsulenten deltager i oplæringen de første dage og holder ugentlige statusmøder med driftslederen for løbende at justere opgaverne. IPS-indsatsen sikrer, at medarbejderen hurtigt bliver selvkørende, har et lavt sygefravær og i løbet af kort tid bliver en værdsat del af teamet med en arbejdstid på 25 timer om ugen
Sådan gør du
Kontakt kommunen for en uforpligtende snak om jeres rekrutteringsbehov. Vi kommer gerne ud til jeres virksomhed og fortæller, hvordan en IPS-konsulent kan understøtte jeres forretning og hjælpe med at finde den næste medarbejder.
Jobcenter Helsingør
Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
E-mail: Jobogvirksomhedsservice@helsingor.dk
