Frikommuneforsøget med at skabe én sammenhængende plan for borgere på tværs af kommunale sektorer har givet udsatte borgere et bedre samarbejde med kommunen og gør, at borgerne oplever at have fået støtte til at opnå en bedre hverdag.

Det viser en slutevaluering af forsøget, hvor Helsingør Kommune sammen med otte andre kommuner har deltaget. Det er VIVE, der har lavet evalueringen for Social- og Indenrigsministeriet.

De ni kommuner har i perioden 2016-2020 gennemført frikommuneforsøget ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”. Her har kommunerne eksperimenteret med at gøre samarbejdet med udsatte borgere enklere og give borgerne en mere koordineret indsats, hvor de ikke skal forholde sig til lige så mange afdelinger, personer og handleplaner i kommunen som tidligere.

Udgangspunktet har været at udarbejde én plan for borgeren på tværs af kommunens sektorområder i stedet for sektoropdelte planer. Målet har i højere grad været at tage udgangspunkt i borgernes situation, motivation og ønsker for livet fremfor at tage udgangspunktet i lovgivningsmæssige krav.

Forsøget har været opdelt i tre klynger af indsatser for henholdsvis voksne, unge og familier, hvor kommunerne har været fritaget fra at skulle udarbejde sektoropdelte planer. Frikommunerne har på samme måde ikke skullet strukturere deres samarbejde med borgerne ud fra procesmål om fx aktivering og faste møder.

En succes

Helsingør Kommune har deltaget i projektet, og evalueringen peger på, at forsøget har været en succes.

Størstedelen af de borgere, der har deltaget i frikommuneforsøget, oplever at have fået et markant bedre samarbejde med kommunen og motivation til fremdrift i deres eget liv. De har under forsøget haft en god relation til deres kontaktperson og oplever at have fået støtte til at opnå en bedre hverdag.

Det har blandt andet skabt overskud til at komme i beskæftigelse med udgangspunkt i borgerens ønsker for fremtiden, hvilket igen har bidraget til bedre trivsel i familien. Støtten har også fået flere af målgruppens borgere under 30 år i gang med en uddannelse. Evalueringen konkluderer derfor, at forsøget har skabt en positiv forskel i borgernes liv.

Bedre fodfæste i livet

I Helsingør Kommune glæder borgmester Bendikte Kiær sig over resultatet af evalueringen:

- Vi er optagede af at give udsatte borgere et bedre fodfæste i livet, og de har krav på, at vi yder den bedst mulige hjælp. Det kan vi kun, hvis borgernes handleplan er overskuelige, og hvis de selv kan træffe beslutninger og tage del i de processer, der handler om deres eget liv. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vores forsøg viser, at det kan lade sig gøre at skabe en positiv forandring, hvis der arbejdes helhedsorienteret, og jeg er glad for, at vores erfaringer har medvirket til en ændret lovgivning, så vi også fremover kan arbejde videre af det spor, der er blevet lagt, siger Benedikte Kiær.

Et af de steder der har arbejdet med en helhedsorienteret indsats, er Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter. Her mener leder Pia Hansen, at det har gjort en stor forskel:

- Det har været muligt at køre tæt parløb de kommunale centre imellem og undgå, at borgeren skulle møde op til samtaler både på jobcentret, på genoptræningsstedet samt hos myndigheden i socialforvaltningen. Både de berørte borgere og fagpersonerne oplever derfor en bedre sammenhæng i forløbene, mindre tidsspilde og bedre mulighed for at fastholde et positivt momentum. Alt det betyder, at vi får bedre mulighed for at sikre fremgang for borgerne, siger Pia Hansen.

De vigtigste konklusioner:

• Bedre samarbejde mellem borgere og kommune: Det er med forsøget lykkedes at skabe en indsats, som mange af de deltagende borgere oplever som et markant forbedret samarbejde med kommunen. De oplever en god relation og støtte til at opnå deres mål. Nogle af borgerne oplever også at komme i job eller uddannelse og/eller en bedre trivsel og et bedre helbred.
  
  
• Borgernes situation forbedres: Kommunerne oplever, at borgerne i højere grad kommer i beskæftigelse, og at der er mere tempo i forløbene.
  
  
• Økonomien forbedres på den lange bane: På baggrund af de tilgængelige resultater om økonomi konkluderes det, at kommunerne på den lange bane arbejder ud fra en forventning om, at udgifterne til målgrupperne kan reduceres med en helhedsorienteret indsats. Kommunernes erfaringer med forsøgets omkostninger peger helt overordnet på, at der ikke har været stigende driftsudgifter og for nogle kommuner også tegn på faldende driftsudgifter.
  
  
• Handlekraft og relationer er centrale: Det går langt bedre i de borgerforløb, hvor det lykkes at skabe kontinuitet og opbygningen af et reelt samarbejde præget af gensidig tillid med fælles mål. I cases, hvor der aktivt støttes op om borgernes handlekraft, er der en tendens til, at tingene lykkes bedre. Der kan både støttes op ved hjælp af borgerinddragende metoder og ved, at systemet udviser handlekraft i forhold til at være opfølgende og vedholdende og forfølger de fælles opstillede mål.

Nøgletal fra evalueringen:

• 90% i voksen- og ungedelen og 78% i familiedelen er overordnet tilfreds med det sammenhængende forløb
• Mere end 60 procent i begge grupper erklærer, at deres helbred er blevet forbedret i løbet af forsøget.
• To tredjedele i begge grupper siger, at deres psykiske trivsel er blevet bedre i løbet af forsøget.
• 65% i voksen- og ungedelen og 71% i familiedelen har fået mere tro på, at de kan håndtere hverdagen i løbet af forsøget.

Du kan læse hele slutevalueringen