Meld at du flytter

Når du flytter, skal du melde flytning digitalt til Folkeregistret i den kommune, du flytter til.

  • Du skal melde flytning digitalt til Folkeregistret senest fem dage efter, at du er flyttet til den nye adresse. Postnord får automatisk besked.
  • Du kan melde flytning fire uger før din flyttedato.
  • Når du melder flytning, kan du samtidig vælge ny læge.
  • Du modtager dit sundhedskort ca. 14 dage efter, at din flytning er registreret.
  • Du kan melde flytning for andre i din husstand, når I flytter til samme adresse. Du kan også vælge læge til jer alle.
  • Flytter du til en anden kommune, er det din nye kommune, der skal have din flytning. Brug den digitale løsning.

Meld flytning

Vil du skifte læge, når du flytter?

Det er kun gratis at skifte læge i forbindelse med en flytning, hvis lægevalget gennemføres i forlængelse af din flytteanmeldelse. Venter du med at foretage dit lægevalg, skal du betale for at skifte læge.

Du kan bestille tid i Folkeregisteret i Borgerservice, hvis du har brug for hjælp til at melde, at du flytter.

Bestil eller aflys din tid i Borgerservice

Har du svært ved selv at bestille en tid, kan du få hjælp ved at ringe til Helsingør Kommunes Kontaktcenter på telefon 49 28 28 28.

Få overblik over alt det, du skal gøre og huske, når du flytter.

Guide: Når du skal flytte

Meld din flytning i tide og undgå bøder

Det er vigtigt, at du overholder CPR-Loven. Hvis ikke kan du risikere at få en bøde.

Husk altid:

  • Meld din flytning til Folkeregistret i Helsingør Kommune.
  • Meld din flytning rettidigt – dvs. senest fem dage efter, du er flyttet.

Du må ikke:

  • Afgive forkerte oplysninger om din flytning.
  • Forsøge at tilmelde dig fiktive adresser.
  • Undlade at give de nødvendige oplysninger.
  • Give forkerte oplysninger.

Bødens størrelse:

  • For sent eller manglende anmeldelse af din flytning koster 600 kr.
  • Undlade at annullere en anmeldt flytning, som du har fortrudt koster 600 kr.
  • Undlade at afgive oplysninger eller give forkerte oplysninger om en anmeldt flytning koster 3.000 kr.

Borgerservice

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Tlf.: 49 28 20 04

Borgere: Digital Post til Borgerservice

Virksomheder: Digital Post til Borgerservice