Royal Run i Helsingør
Få information om Royal Run
I 2024 vandt Helsingør Kommune den europæiske konkurrence om at blive Green Leaf kommune.
Titlen European Green Leaf uddeles hvert år til europæiske byer eller kommuner på mellem 20.000-100.000 indbyggere som en anerkendelse af deres grønne indsatser. Prisen hører under Europa Kommissionens arbejde.
Helsingør Kommune og de andre deltagere i konkurrencen blev evalueret af internationale tekniske eksperter inden for seks områder: klima og energi, mobilitet, cirkulær økonomi, luftkvalitet og støj, natur og biodiversitet samt vand.
Green Leaf-prisen gjorde Helsingør Kommune til grøn ambassadør i Europa i 2024 til inspiration for andre. Helsingør Kommune modtog desuden 200.000 euro (1,5 mio. kr.) til at iværksætte nye ambitiøse miljø- og klimatiltag i løbet af året.
Vil du se, hvad Green Leaf-året førte til? Så kan du læse Green Leaf-etårsrapporten og få et visuelt indblik i de mange grønne initiativer, der blev sat i gang i løbet af 2024.
Ansøgningen fra Helsingør Kommune er blevet teknisk evalueret af et international panel.
På baggrund af den tekniske evaluering udvælges de byer, der går videre til finalen.
Ved finaledeltagelsen i Grenoble fik hver by samlet 30 minutters foretræde for dommerpanelet. Hver by havde 20 minutter til at præsentere resultater og planer og herefter havde dommerpanelet 10 minutter til at stille supplerende spørgsmål.
Dommerpanelet bestod af:
Helsingør Kommunes præsentation bestod af en præsentation og en kort video fra arrangementer i klimaugen 2022.
Borgernes kommunikation og inddragelse til dato i forhold til de seks miljøindikatorer, effektivitet via ændringer i borgernes adfærd, erfaringer og foreslåede ændringer for fremtiden.
Omfanget af ansøgerbyens evne til at fremvise byens bæredygtighedsvision og -planer på lokalt og regionalt niveau.
Hvordan ansøgerbyen har til hensigt at opfylde deres rolle som grøn ambassadør/rollemodel, der inspirerer andre europæiske byer.
De tre tildelingskriterier vil blandt andet blive vurderet under hensyntagen til de initiativer og foranstaltninger, der foreslås for tildelingsåret for at styrke ansøgerbyens miljømæssige bæredygtighed og bidrage til at nå ansøgerbyens bæredygtighedsvision.
Læs rapporten om Helsingørs Green Leaf-år - både på dansk og engelsk:
Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
Borgere: Digital Post til Klimateamet
Virksomheder: Digital Post til Klimateamet