Aflastning af pårørende

Passer du en borger med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og som ikke kan være alene? Har du brug for et pusterum eller skal du på ferie?

Aflastning uden for hjemmet

Aflastning tager udgangspunkt i en faglig vurdering af din pårørendes funktionsevne og individuelle behov for pleje og tilsyn, samt dit engagement i pasningen af din pårørende.

Aflastning kan gives i forbindelse med, din pårørende skal på ferie eller indlægges, når det vurderes, at hjemmehjælp i eget hjem ikke er tilstrækkeligt. Aflastning består af midlertidigt ophold på plejehjem max. to uge pr. kalenderår.

Du kan få hjælp i form af aflastning, hvis:

  • Du passer en pårørende med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som medfører at personen ikke kan være alene.
  • Du bor sammen med den pårørende, som du passer.
  • Hjemmehjælp i eget hjem er ikke tilstrækkeligt.

Aflastning ydes i henhold til Ældreloven § 16. 

Hvis du og din pårørende har fået bevilget aflastning, så skal du kontakte plejehjemmet Hornbækhave for at aftale tidspunkt. Læs mere om plejehjemmet Hornbækhave 

Læs kvalitetsstandarden for dag- og døgntilbud

Der er egenbetaling på aflastning. Egenbetalingen dækker kost- og husholdningsartikler. Der opkræves ikke betaling for husleje ved aflastningsophold. Prisen er 185 kr. pr. døgn i 2026.

Afløsning i hjemmet

Afløsning ydes i borgerens eget hjem. Afløsning er tilbud til pårørende, som passer en borger med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

Du kan få hjælp i form af afløsning, hvis:

  • Du passer en pårørende med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som medfører, at personen ikke kan være alene.
  • Du bor sammen med den pårørende, som du passer.
  • Den pårørende, som du passer, ikke kan modtage andre pasningstilbud fx dagcenterophold.

Afløsning tager udgangspunkt i en faglig vurdering af din pårørendes funktionsevne og individuelle behov for pleje og tilsyn, samt dit behov for at blive aflastet.

Afløsning er enten afløsning i hjemmet op til tre timer hver anden uge (inklusiv eventuelt aflastende rengøring) eller aflastende rengøring hver anden uge.

Afløsning ydes på hverdage i dagtiden, fortrinsvis mellem kl. 10.00 og 15.00.

Du kontakter Forebyggelse og Visitation. Ved behov for afløsning vil en visitator kontakte dig og aftale tid for et visitationsbesøg hjemme hos dig. 

Du kan klage over afgørelsen ved at kontakte Forebyggelse og Visitation senest fire uger efter modtagelsen af afgørelsen. Forebyggelse og Visitation vil efter en revurdering sende klagen til behandling i Ankestyrelsen, hvis du ikke får medhold.

Forebyggelse og Visitation

Birkedalsvej 35A
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 39 39

Telefontider

Mandag: 10.00-12.00
Tirsdag: 10.00-12.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10.00-12.00 og 13.00-15.00
Fredag: 10.00-12.00