Kontakt Idrætslinjen eller Helsingør Eliteidræts Akademi
Har du spørgsmål om Idrætslinjen eller Helsingør Eliteidræts Akademi (HEA), er du velkommen til at kontakte koordinator:
Allan Jørgensen
Smakkevej 2
3070 Snekkersten
Telefon: 25 31 35 25
Er du talentfuld idrætsudøver, og vil du kombinere skole og sport? Helsingør Talent og Elite giver dig mulighed for at udvikle dig både sportsligt og fagligt – fra 7. klasse og hele vejen gennem din ungdomsuddannelse.
Overvejer du Idrætslinjen, så er du velkommen til informationsmøde i Teatersalen på Borupgårdskolen med dine forældre:
Torsdag den 22. oktober 2026 kl. 17.00 til kl. 18.30
Idrætslinjen er for elever, der skal i 7.-9. klasse, som dyrker idræt på højt niveau og ønsker at kombinere skole med målrettet træning. Tilbuddet er for dig, der er motiveret for både skole og idræt og er indstillet på at prioritere begge dele.
Dyrker du eliteidræt i en af Helsingørs foreninger, men bor i en anden kommune end Helsingør, kan du også søge om en plads.
På Idrætslinjen bliver træningen en naturlig del af skoledagen. Du får blandt andet:
Morgentræningen er en fast del af skoledagen. Du har disciplintræning to morgener om ugen, hvor du udvikler dig inden for din egen idrætsgren.
Træningen foregår i samarbejde med lokale idrætsforeninger og relevante specialforbund og tager udgangspunkt i Team Danmarks aldersrelaterede træningsprincipper. Træningen tilpasses elevernes alder, udvikling og niveau.
Vi anbefaler, at du deltager i prøvetræning tre til fire gange, inden du søger om optagelse.
I perioden fra fredag den 2. oktober til tirsdag den 15. december er der prøvetræning.
Dyrker du atletik, håndbold, fodbold, golf, sejlsport, ridesport, svømning, tennis, idrætsgymnastik eller temgymnastik, møder du til træning i din disciplin. Dyrker du anden idræt, møder du i ForeverHealthyFit, Fredericiavej 60 på et af vores fysiske træningshold.
Oktober: 2., 6., 20., 23., 27. og 30.
November: 3., 6., 10., 13., 17., 20., 24. og 27.
December: 1., 4., 8., 11. og 15.
Prøvetræningen er altid fra 7.45 til 9.30. Du kan deltage i prøvetræning op til tre gange.
Du skal tilmelde dig til prøvetræningen hos Allan Jørgensen via mail: ajo37@helsingor.dk
Søg om optagelse på Idrætslinjen
Ansøgningsfristen er den 8. januar 2027 kl. 12.00.
Optagelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af dit sportslige niveau og din motivation.
Ansøgningsfristen for optagelse til skoleåret 2027/2028 er fredag den 8. januar 2027 kl. 12.00.
Helsingør Eliteidræts Akademi (HEA) gør det muligt for talentfulde idrætsudøvere at kombinere en ungdomsuddannelse eller 10. klasse med en målrettet sportslig udvikling. HEA er en del af Helsingør Talent og Elite.
HEA henvender sig til talentfulde idrætsudøvere, der:
På HEA får du hjælp til at få skole og sport til at hænge sammen.
Du får sparring og vejledning om, hvordan du planlægger og koordinerer skole, træning og konkurrencer. Målet er, at du kan gennemføre din uddannelse samtidig med, at du udvikler dit talent.
Vi står klar til at hjælpe dig gennem hele forløbet – også i perioder, hvor det kan være svært at få skole og sport til at hænge sammen.
Som elev på Helsingør Eliteidræts Akademi (HEA) får du:
Søg om optagelse på Helsingør Eliteidræts Akademi
Ansøgningsfristen er senest den 1. marts inden det kommende skoleår.
Når vi har modtaget din ansøgning, vurderes du først på dit sportslige niveau. Vurderingen sker enten ved en prøvetræning eller på baggrund af en vurdering fra din klubtræner eller dit specialforbund.
Ansøgning til HEA er ikke det samme som ansøgning til en ungdomsuddannelse.
Du skal derfor:
Vi anbefaler også, at du tydeligt skriver i din ansøgning på optagelse.dk, at du har søgt optagelse på HEA.
For at søge optagelse skal du udfylde HEA's digitale ansøgningsskema.
Ansøgningsfristen er altid 1. marts inden det kommende skoleår. Du er velkommen til at sende din ansøgning tidligere.
Bliver du optaget på Helsingør Eliteidræts Akademi, skal du betale et gebyr på 2.000 kr.
Når du er optaget på HEA, bliver din tilknytning løbende evalueret.
Vurderingen bygger blandt andet på:
Hvis dit forløb på HEA ophører, påvirker det ikke din studieplads. Du kan derfor fortsætte på din uddannelse og i din klasse.
Har du spørgsmål om Idrætslinjen eller Helsingør Eliteidræts Akademi (HEA), er du velkommen til at kontakte koordinator:
Allan Jørgensen
Smakkevej 2
3070 Snekkersten
Telefon: 25 31 35 25