Basketball feriecamp – Uge 28 + 32

08-05-2026

Campen er for børn i alderen 7–12 år og henvender sig både til begyndere og øvede. Uanset om du allerede spiller basket eller bare er nysgerrig på sporten, er dette en oplagt mulighed for at være med.

Basketball vokser i Helsingør Kommune. De seneste år har flere og flere børn fået øjnene op for sporten, og klubben har oplevet stor tilgang af nye medlemmer. Derfor åbner vi dørene til tre sjove dage med basketball, bevægelse og masser af fart over feltet. 

Dette er din mulighed for at prøve basketball. 

Vi arbejder med koordination, beslutningstagning, acceleration og afslutninger på kurven. Træningen foregår gennem lege, øvelser og små spil, hvor børnene udvikler deres færdigheder og samtidig oplever glæden ved spillet. 

Under campen stiller klubben dygtige og engagerede trænere til rådighed, som guider og hjælper børnene undervejs – blandt andet en australsk træner, der bidrager med international inspiration. Der vil være fokus på, at børnene bliver introduceret til basketball på en legende og tryg måde, hvor alle kan være med. 

Samtidig får deltagerne indblik i det gode fællesskab i klubben, hvor der er fokus på trivsel, inspirerende basketballmiljøer og udvikling. 

Hver dag afslutter vi træningen med sjove konkurrencer, hvor der selvfølgelig også er fede præmier på spil. 

Alder: 7-12 år.

Dato: 6.-8juli 2026 og 3.-5. august 2026, kl. 9.00-13.00.

Sted: Espergærde Idrætsby, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde.

Pris: 125 kr. pr. camp.

Praktisk info: Medbring indendørs spilletøj/-sko samt mad og drikke.

ArrangørEspergærde Basketball Klub v. Torben Boye Hansen.

Tilmelding:  

 

 

 

 

Andre aktiviteter