Floorball camp for piger

13-05-2025

Hvis du elsker boldspil og godt kammeratskab, så er floorball sikkert lige noget for dig

Du har måske allerede prøvet floorball i SFOen.

Helsingør Floorball Team tilbyder 3 dage fyldt med en masse sjov, hygge og motion med lege, konkurrencer og selvfølgelig en masse spil på to mål med fuld knald på.

Floorball er en sport, hvor alle kan være med, og hvor fællesskab og godt kammeratskab er i centrum.

Klubbens dygtige ungdomstrænere står for aktiviteterne, som vil være tilpasset børnenes niveau og alder.

Pigecampen foregår i hal 2. Prisen dækker bl.a. t-shirt, sjove aktiviteter i 3 dage, kompetente trænere, frugt og juice samt en ekstra træning lørdag den 9. august, kl. 10.00, hvor man kan tage sine forældre og søskende med i hallen for at spille sammen.

Alder: 5-12 år

Dato: 6. – 8. august 2025, kl. 9.00 – 14.00

Sted: Helsingørhallen Hal 1 og 2, Gl. Hellebækvej 63, 3000 Helsingør.

Pris: 100 kr.

Praktisk info: Alle 3 floorballdage er kl. 9-14, men der er mulighed for at blive i hallen til kl. 15, hvor der vil være en voksen til stede, indtil alle børn er afhentet.

Medbring indendørs- og udendørssko, som du kan bevæge dig i, idrætstøj, en god madpakke og drikkedunk. Der vil være frugt og juice til deltagerne hver dag.

Arrangør: Helsingør Floorball Team

Tilmelding: Tilmelding og betaling på www.hft.nemtilmeld.dk.

Tilmeldingsfrist den 1. juli. Hvis du har nogen spørgsmål i forbindelse med tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Nanna Borup Johansen på tlf. 22554729 eller hftformand@gmail.com.

Hjemmeside: www.facebook.com/HelsingorFloorball og www.helsingorfloorball.dk

 

Andre aktiviteter