Jump4fun for børn og unge

Jump4fun er på én gang fysisk aktivitet, leg og fællesskab.

Jump4fun er sjov motion, leg og bevægelse for børn og unge i alderen 6–15 år, som på grund af forskellige udfordringer, ikke oplever, at de traditionelle foreningshold appellerer til dem.

Fællesskab og nye venner betyder mindst lige så meget som træningen.

Jump4fun er sjov motion, leg og bevægelse for børn og unge i alderen 6–15 år, som kan være overvægtige eller bare ikke har fundet glæden ved at bevæge sig. Fællesskab og nye venner betyder mindst lige så meget som træningen.

I Helsingør Kommune har vi tre Jump4fun hold. HGF Kronborggymnasterne, som har Jump4fun aktiviteter på Skolen ved Rønnebær Allé om tirsdagen, Helsingør Floorball, som har Jump4fun aktiviteter i Helsingørhallen om onsdagen og Espergærde Gymnastik, som har et hold i hallen på Mørdrupskolen om torsdagen. For alle hold gælder, at der er fokus på fællesskab, sjov og bevægelse.

Jump4fun er et tilbud, der er udviklet af DGI. Det findes i Helsingør Kommune og flere nordsjællandske kommuner. Barnet skal betale for medlemskab af foreningen, men har familien kun få midler, kan der søges om et fritidspas. Instruktørerne i den pågældende forening kan hjælpe familien med at få et ansøgningsskema.

Deltagerne på Jump4fun holdene får nye venskaber og oplever et stærkt fællesskab, som er mindst lige så vigtigt som træningen. Foruden fælles træning, bliver der årligt afholdt Jump4fun camp på tværs af alle Jump4fun-holdene i hele regionen. Derudover afholdes der årlig madskole og fællesspisning hvor forældre også er velkomne.

Træning på holdene er for børn og unge i alderen 6–15 år, som endnu ikke har fundet glæden ved at være aktiv eller som ikke oplever, at de traditionelle foreningshold appellerer til dem. Du kan få en gratis prøvetræning, før du starter rigtigt.

  • Kronborggymnasterne: tirsdag kl. 17.00-18.00 på Skolen ved Rønnebær Allé. Der er tilmelding via foreningens hjemmeside 
  • Helsingør Floorball: onsdag kl. 17.45-18.45 i Helsingørhallen (Hal 2). Der er tilmelding via foreningens hjemmeside
  • Espergærde Gymnastik, torsdage kl. 17.00-18.00 i Mørdrupskolens hal, Rugmarken 1 A, Espergærde. Der er tilmelding via foreningens hjemmeside 

Kronborg Gymnasterne, tirsdage 17.00-18.00
Tilmelding via foreningen hjemmeside: kronborggymnasterne.dk

Helsingør Floorball , onsdage 17.45-18.45
Tilmelding via foreningen hjemmeside: helsingorfloorball.dk

Espergærde Gymnastik, torsdage 17.008-18.00.
Tilmelding via foreningens hjemmeside: Espergærde IF, gymnastik

Prøvetræning og mere information:

Har du spørgsmål eller vil du prøve et af holdene, så kontakt DGI Foreningsguide Mikkel A. Askov på mikkel.adrian.askov@dgi.dk eller tlf. 21 69 83 77.

Du kan også tilmelde dig holdet via foreningens hjemmeside.

 

 

Center for Sundhed og Omsorg

Birkedalsvej 35A
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28

Borgere: Send Digital Post
Virksomheder: Send Digital Post