Offentlig transport

I Helsingør Kommune er der gode muligheder for at komme rundt med offentlig transport.

I Helsingør Kommune kan du benytte Kystbanen, lokaltog, bus eller flextur, når du rejser med det offentlige.

Buslinje 801A kører til stationerne på Kystbanen og til Prøvestenscenteret hvert kvarter.

Med Kystbanen tager det ca. 40 minutter at køre fra Helsingør til Nørreport. Kystbanen har også direkte forbindelse til Fyn og Jylland.

Med Lokaltoget kan du komme mod Gilleleje og Hillerød. En tur til Helsingborg tager ca. 20 minutter med færgen.

Du kan tjekke din rute med bus, Kystbane og Lokaltog ved at slå op på Rejseplanens app eller på rejseplanen.dk.

rejseplanen.dk

Du kan hente køreplaner og oplysninger om Lokaltog på:

Lokalbanen

Få oplysninger om den offentlige transport og hent køreplaner for bus, tog og metro:

dinoffentligetransport.dk

Du kan bruge Flextur, som et supplement til busser og tog. Flextur er for alle borgere. For at bruge Flextur skal du booke din tur hos Movia via Movias hjemmeside.

Fra 21. januar 2024 reguleres priserne for flextur til 60 kr. i Helsingør Kommune med undtagelse af byzonen i Helsingør og Snekkersten. Taksten for Flextur i byzonen er 75 kr. for ture, der både starter og slutter i Helsingør og Snekkersten. På Movias hjemmeside kan du se byzonen for Helsingør og Snekkersten.

Plustur tilbydes som et supplement til bus eller tog via Rejseplanen.dk. Hvis du laver et opslag i rejseplanen og fx har mere end 1-2 kilometer til nærmeste stoppested, så kan du opleve, at du får mulighed for at bestille en Plustur.

Med Plustur kan du blive kørt sammen med andre passagerer. Du vil typisk blive tilbudt afhentning fra en specifik adresse til særligt udvalgte skiftesteder, hvorfra du nemt kan komme videre med bus eller tog – og omvendt.

Plusturen koster 27 kr. uafhængigt af rejsens længde. Du betaler med betalingskort, når du bestiller turen.

Plustur bestilles gennem rejseplanen og senest 2 timer før, du ønsker at rejse.

Når du har tastet din ønskede rejse ind i rejseplanen, vil der, hvis muligheden er der, automatisk blive tilføjet en plustur til rejseplanens rejseforslag. Du bestiller turen ved at vælge "Køb billet". Hvis du herefter vælger plustur, bliver du sendt videre til et bestillingsmodul, som kan færdiggøre din bestilling.

I Helsingør Kommune er Plustur en 2-årig forsøgsordning.

På Movias hjemmeside kan du se, hvor Plustur er en fast del af rejseplanen.

Movias hjemmeside

Hvis du har kommentarer eller klager over busser/chauffører på de busser der kører i Helsingør Kommune, så hjælper du bedst ved at skrive direkte til Movia via denne klageformular:

Gå til klageformular på Movia

Når du kontakter Movia omkring chauffører og personale, er det vigtigt, at du inkluderer så mange oplysninger som muligt. Relevante oplysninger kunne være:

  • Bussens 4-cifrede nummer, der kan ses inde i bussen og flere steder udvendigt
  • Den pågældende chaufførs eller kontrollørens udseende
  • Bussens nummerplade

På den måde hjælper du med at sikre, at det bliver bedre at køre med bus i Helsingør Kommune.

Vil du en tur med færgen til Sverige, kan du læse mere på:

Øresundslinjen

Sundbusserne

Center for By, Land og Vand

Stengade 59 
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk - Skriv ikke følsomme personoplysninger, da din henvendelse kan blive offentligt tilgængelig.