Offentlig transport

Nyt busnet træder i kraft den 12. december 2021.

Den 12. december 2021 får mange buslinjer i Helsingør Kommune nye ruter, så der kører flest busser i de områder, hvor der bor flest mennesker og hvor der er mange uddannelsessteder og arbejdspladser. Det betyder ændringer på flere af de busruter, linjenumre og køreplaner, du kender i dag. Ændringerne sker primært i Helsingør, Snekkersten og Espergærde.

Luk alle
Åben alle

Med mange nye ruter, kan du være en af dem, der får en ny vej til uddannelse, skole eller arbejde. Du kan tjekke din nye rute ved at slå op på Rejseplanens app eller på rejseplanen.dk.

Husk at vælge en rejsedato efter 12. december 2021, hvor Helsingørs nye busnet træder i kraft.

Du kan se bussernes ruter i hele Helsingør Kommune på oversigtskortet

Du kan se bussernes ruter i Helsingør, Snekkersten og Espergærde på bybuskortet. Bybuskortet viser også de største vejnavne i byerne.

Oversigtskort

Buskort

  • Linje 801A får en helt ny rute mellem Klostermosevej Nord – Helsingør – Prøvestenen – Snekkersten – Espergærde. Den nye linje 801A kører hvert kvarter og stopper ved alle tre DSB-stationer i kommunen: Helsingør St., Snekkersten St. og Espergærde St.
  • Linje 802 er ny buslinje mellem Helsingør – Montebello – Snekkersten.
  • Linje 803 er en ny buslinje mellem Helsingør – Erhvervsskolen – Prøvestenscenteret – Snekkersten.
  • Servicebusserne 840 og 841 erstattes af det nye busnet, der både tilbyder flere og senere afgange, end der har været på servicebusserne. Nogle stoppesteder vil ikke længere blive busbetjent. Her henvises til et af de øvrige stoppesteder – eller til betjening med Flextur.
  • Linje 347 kører fremover til Helsingør St. i stedet for Snekkersten St. med en afgang i timen – også om aftenen og i weekender.

Find køreplanerne for busserne på Din offentlige transport 

Alle buslinjer er afstemt efter den nye køreplan for Kystbanen, som også træder i kraft 12. december. Du kan finde de nye køreplaner for både bus og tog på dinoffentligetransport.dk.

Med den nye køreplan på Kystbanen introducerer DSB regulær kvartersdrift på både Helsingør station, Snekkersten station og Espergærde station. Fra Helsingør station og Espergærde er der også myldretidstog. I stedet for at køre til Sverige fortsætter regionaltogene på Kystbanen videre ud på Sjælland og kører mellem Helsingør og Roskilde og mellem Helsingør og Næstved. I myldretiderne kører der desuden direkte tog mellem Helsingør og Odense og mellem Helsingør, Odense og Esbjerg.

Du kan læse mere om den nye køreplan på Kystbanen hos DSB:

Link til DSB

 

Hvis du har spørgsmål til de nye buslinjer i Helsingør Kommune,
er du velkommen til at kontakte DOTs kundecenter på telefon 70 15 70 00.

Se åbningstider for DOTs kundecenter.

Forslag til nyt busnet var i høring i perioden fra den 8. oktober til den 8. november 2020.

Læs byrådsbeslutningen fra 1. marts 2021 og bilag til sagen

Helsingør Kommune og Movia har planlagt en evaluering af det nye busnet efter et års drift.

Læs punkt 23. ”Meddelelser” fra By,- Plan- og Miljøudvalgets møde 9. december 2021

Læs Økonomiudvalgsbeslutningen fra 24. august 2020 og bilag til sagen

Se borgermødet på YouTube

Se borgermødet på Facebook

Planlæg din rejse med bus, flextur, tog, lokalbane eller færge

Luk alle
Åben alle

Lokalbanen har tog mod Gilleleje og Hillerød, så du hurtigt kan komme rundt. Fra Helsingør til Nørreport tager det ca. 40 minutter med Kystbanen. En tur til Helsingborg tager ca. 20 minutter med færgen.

rejseplanen.dk

Du kan bruge Flextur, når du gerne vil køre med offentlig transport. For at bruge Flextur skal du booke din tur hos Movia via Movias hjemmeside

Du kan hente køreplaner og oplysninger om Lokalbanen på:

Lokalbanen

Få oplysninger om den offentlige transport og hent køreplaner for bus, tog og metro:

dinoffentligetransport.dk

Vil du en tur med færgen til Sverige, kan du læse mere på:

Forsea

Sundbusserne

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk - Skriv ikke følsomme personoplysninger.