Inspiration til løsninger

Find forskellige løsningsmodeller og priser. Læs om fordele og ulemper ved valg af en given fysisk foranstaltning.

Priser

Under hver foranstaltningstype, finder du de vejledende priser. De indeholder IKKE udgifter til følgende:

  • Projektering.
  • Flytning af eksisterende kabler.
  • Belysning.
  • Beplantning.
  • Opmåling ved land-inspektør.
  • Bortskaffelse af forurenet jord.
  • Arealerhvervelse.

På hver illustration/billede er prisniveauet anført med prikker:

  • En prik for billigste løsning.
  • To prikker for medium pris.
  • Tre prikker for dyrere løsning.

Ikke tilladte foranstaltninger

Helsingør Kommune tillader IKKE følgende fysiske foranstaltninger:

  • Løst opsatte blomsterkasser.
  • Paddehattebump (mushrooms).

Bump på lokalveje kan udformes som sinusbump, modificerede cirkelbump eller trapezbump (hævede flader).

Bemærk: Helsingør Kommune tillader ikke paddehattebump (mushrooms). Bump skal udformes efter den ønskede hastighed. Foranstaltningen kan suppleres med steler, dvs. pæle i vejkanten, for at synliggøre bumpet.

Se billeder af forskellige løsningsmodeller (2-sporede hævede flader)

Minimumskrav

Der vil normalt ikke være krav til den eksisterende vej.

Fordele:

Bump har stor indvirkning på hastigheden. Det er en effektiv og billig foranstaltning. Foranstaltningen kan kombineres med indsnævringer.

Ulemper

Kørsel over bump kan give vibrationer, der kan genere de nærliggende naboer.

Prisniveau

Bump 20-35.000 kr. pr. stk.
Hævende flader 50-100.000 kr. pr. stk.

Nogle veje kan indsnævres til 2 smalle spor, hvorved der eksempelvis kan blive plads til en smal kantbane for cyklister (kantbanen er ikke en cykelsti) eller mulighed for parkeringslommer.

Indsnævringerne kan også udføres punktvis, men så er det vigtigt at cykler og gående ledes uden om.

Smalle kørespor vil medvirke til en hastighedsdæmpning, særligt når der er modkørende trafik.

Se billeder af forskellige løsningsmodeller (2-sporede strækninger)

Minimumskrav

For 2-sporede indsnævringer: Kørespor bør være minimum 5,5 meter. Hvis der vælges smallere spor må der ikke opstribes en midterlinje.

Fordele

Prisbillig løsning. Mulighed for at de lette trafikanter kan benytte kantbanerne.

Ulemper

Parkering vil være tilladt i kantbanen, med mindre der opsættes forbudsskilte.

Prisniveau

3-500 kr. pr. meter

Bump på lokalveje kan udformes som sinusbump, modificerede cirkelbump eller trapezbump (hævede flader). De skal udformes efter den ønskede hastighed. Foranstaltningen kan suppleres med steler for at synliggøre bumpet.

Se billeder af forskellige løsningsmodeller (Bump og hævede flader)

Minimumskrav

Der vil normalt ikke være krav til den eksisterende vej.

Fordele

Bump har stor indvirkning på hastigheden. Det er en effektiv og billig foranstaltning. Foranstaltningen kan kombineres med indsnævringer.

Ulemper

Der kan forekomme vibrationsgener for de nærliggende naboer.

Prisniveau

Bump: 20.000 til 35.000 kr.
Hævende flader: 50.000 til 100.000 kr.

Ved at forsætte kørebanen vha. en helle kan vejens linjeføring brydes, hvilket virker fartdæmpende. Kan kombineres med bump/hævede flader. Kan udføres både som 2-sporede og 1-sporede.

Se billeder af forskellige løsningsmodeller (Forsætninger)

Minimumskrav

For 2-sporede forsætninger gælder:
Min. 5,5 meter kørespor mellem kantsten i forsætningen.

For 1-sporede forsætninger gælder:
Min. 3,5 meter kørespor mellem kantsten i forsætningen.

Fordele

Hellerne kan beplantes og det vil være med til at forbedre det visuelle vejmiljø.

Ulemper

Da større biler også skal kunne passere, bliver afstanden imellem forsætningerne ofte så lang, at almindelige personbiler vil kunne passere med relativ høj fart.

Prisniveau

5.000 til 10.000 kr. pr. meter.

Heller kan virke fartdæmpende fordi vejens linjeføring brydes. Kan kombineres med bump/hævede flader. Kan udføres både som 2-sporede og 1-sporede.På lokalveje bør de være 1-sporede.

Se billeder af forskellige løsningsmodeller (Forsætninger med bump/hævede flader)

Minimumskrav

For 2-sporede forsætninger gælder: Min. 5,5 meter kørespor mellem kantsten i forsætningen. For 1-sporede forsætninger gælder: Min. 3,0 meter kørespor mellem kantsten i forsætningen. For 1-sporede forsætninger bør spidstimetrafikken ligge under 300 biler.

Fordele

Hellerne kan beplantes og det vil være med til at forbedre det visuelle vejmiljø. Bemærk: Helsingør Kommune kan ikke give tilladelse til løst opsatte blomsterkasser.

Ulemper

Da større biler også skal kunne passere, bliver afstanden imellem forsætningerne ofte så lang, at almindelige personbiler vil kunne passere med relativ høj fart.

Prisniveau

5-10.000 kr. pr. meter. (helleanlæg)

Ved brug af skilte (tavler) signaleres til bilisterne om opmærksomhed. Skiltningen kan placeres ved indkørsel til et lokalområde.

Minimumskrav

Skilte skal placeres så de ikke tager oversigt og ikke står i ganglinjerne. Det skal være standard skilte, som normalt bruges (se det generelle afsnit).

Fordele

Trafikanterne bliver visuelt advaret om at de kan forvente fysiske foranstaltninger.

Ulemper

Skilte skal udskiftes ved hærværk o. lign.

Prisniveau

Et skilt med stander, leveret og monteret koster ca. 3.000 til 5.000 kr. stk.

Nogle veje kan indsnævres til ét spor langs en længere sammenhængende strækning. Det kræver dog at der etableres vigearealer i siden, således at to modkørende kan vige for hinanden.

Ved at markere vejens sider (vigearealer) med afvigende farve og afmærkningslinjer, opnås en hastighedsdæmpning som følge af at der skal viges for modkørende.

Vigearealerne bør suppleres med steler med passende mellemrum, således at der er fysiske elementer, der forhindre at bilisterne bare køre i vigearealet hele vejen.

Se billeder af forskellige løsningsmodeller (Generel indsnævring af kørearealet)

Minimumskrav

For 1-sporede indsnævringer:
Kørespor bør være 3,5 meter og vigearealer min. 1,0 meter brede i hver side.

For 2-sporede indsnævringer:
Kørespor bør være minimum 5,5 meter.

Fordele

Prisbillig løsning. Mulighed for at de lette trafikanter kan benytte vigearealerne. Mulighed for at forbedre eventuelle dårlige oversigter fra ejendomme, idet udkørende kan komme lidt længere frem før de er på kørebanen.

Ulemper

Det tager lidt tid at vende bilisterne til denne form for afmærkning/kørsels adfærd. Der kan være en del udgifter til erstatning af væltede steler.

Prisniveau

300 til 500 kr. pr. meter.

I kryds kan der anlægges hævet flade. Denne udformes som et trapezbump og strækker sig over hele krydsområdet. Ramperne op på fladen skal udformes efter den ønskede hastighed. Der kan suppleres med steler i området.

Se billeder af forskellige løsningsmodeller (Hævede flader i kryds)

Minimumskrav

Der vil normalt ikke være krav til den eksisterende vej.

Fordele

Hævede flader (bump) har stor indvirkning på hastigheden fra alle retninger. Det er en effektiv foranstaltning. Foranstaltningen kan kombineres med indsnævringer.

Ulemper

Der kan forekomme vibrationsgener for de nærliggende naboer i lighed med almindelige bump. Den eksisterende vejafvanding i området skal ændres mere eller mindre.

Prisniveau

Hævende flader i et mindre kryds: 60.000 til 100.000 kr.

Den ønskede hastighed bør være under 50 km/t ved denne foranstaltning. Indsnævringen kan foretages fra én eller begge sider. Kan kombineres med bump/hævede flader.

Se billeder af forskellige løsningsmodeller (Indsnævringer med bump/hævede flader)

Minimumskrav

Min. 3,0 meter kørespor mellem kantsten eller anden fysisk forhindring. Spidstimetrafikken bør ligge under 300 biler. Cykler bør føres uden om foranstaltningen.

Fordele

Der kan kun afvikles trafik i én retning ad gangen, så trafikanterne skal holde tilbage for hinanden. Ved at indsnævre til ét spor kan der skabes plads til eksempelvis parkeringsbåse eller beplantning.

Bemærk: Helsingør Kommune kan ikke give tilladelse til løst opsatte blomsterkasser.

Ulemper

Ingen væsentlige ulemper.

Prisniveau

3-10.000 kr. pr. meter.

Den ønskede hastighed bør være under 50 km/t ved denne foranstaltning. Indsnævringen kan foretages fra én eller begge sider. Kan kombineres med bump/hævede flader.

Se billeder af forskellige løsningsmodeller (Indsnævringer til ét spor)

Minimumskrav

Min. 3,5 meter kørespor mellem kantsten eller anden fysisk forhindring.

Fordele

Der kan kun afvikles trafik i én retning ad gangen, så trafikanterne skal holde tilbage for hinanden. Ved at indsnævre til ét spor kan der skabes plads til eksempelvis parkeringsbåse eller beplantning.

Ulemper

Virker kun hastighedsdæmpende i begrænset omfang, da der skal være modkørende trafik.

Prisniveau

3.000 til 10.000 kr. pr. meter.

I kryds kan der anlægges minirundkørsler, der er udformet så de kan overkøres. På denne måde sikre man at større køretøjer kan passere krydset.

Se billeder af forskellige løsningsmodeller (Minirundkørsler)

Minimumskrav

Der vil normalt være større arealkrav til anlæg af minirundkørsler inkl. fortov, minimum 15-16 meter i diameter.

Fordele

Minirundkørsler virker hastighedsdæmpende i det trafikanterne fra alle tilslutninger pålægges vigepligt. Desuden vil en minirundkørsel virke i retning af et bump, hvis trafikanter skulle vælge bare at køre lige hen over.

Ulemper

Mange trafikanter mener ikke at de behøver at køre som det er tiltænkt i en minirundkørsel, så de køre bare lige hen over. Det giver usikkerhed om vigepligten for de øvrige trafikanter. Sådanne løsninger kan være dyre, da der ofte skal flyttes kantsten hele vejen rundt krydset.

Prisniveau

150.000 til 300.000 kr.

Ved at anlægge en brolagt overkørsel i en sidevejstilslutning opnås en tydelig markering af vigepligten. Samtidig opnås lavere hastighed i tilslutningen.

Se billeder af forskellige løsningsmodeller (Overkørsler)

Minimumskrav

Der er ingen krav.

Fordele

Markant signal om tilslutningens lavere prioritet. Hastighedsdæmpende i tilslutningspunktet. Kan visuelt udføres meget flot.

Ulemper

Ikke prisbillig. Kan være besværlig at passere i anlægsperioden.

Prisniveau

1500 kr. pr. m².

Ved at lukke en vej kan gennemfartstrafik fjernes. Men trafikken flytter så til de nærliggende veje. En vejlukning bør ikke forhindre de lette trafikanters passage. Vejlukninger skal markeres tydeligt med beplantning, steler el.lign. En vejlukning vil altid kræve at Helsingør Kommune inddrages i beslutningen.

Se billeder af forskellige løsningsmodeller (Vejlukninger)

Minimumskrav

Kommunen og de omliggende lokalområder skal inddrages i beslutningen om vejlukning.

Fordele

Uvedkommende gennemfartstrafik fjernes. Mere trafik samles i færre tilslutnings punkter (vejkryds). Det vil ofte medføre en fartdæmpning.

Ulemper

Trafikken flyttes til andre veje. Der vil blive nogen omvejskørsel. Der skal ofte anlægges en vendeplads.

Prisniveau

35.000 til 60.000 kr.

Center for By, Land og Vand

Stengade 59 
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk - Skriv ikke følsomme personoplysninger, da din henvendelse kan blive offentligt tilgængelig.