Afgørelse efter Miljøvurderingsloven vedr. Forslag til lokalplan 5.55 for boligområde i Saunte

18-12-2025

Helsingør Kommune har truffet afgørelser om, at planlægningen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.

Offentliggjort den 18. december 2025

Helsingør Kommune har udarbejdet ”Forslag til lokalplan 5.55 for boligområde i Saunte”, der er sendt i høring i perioden fra den 18. december 2025 til og med den 13. februar 2026.

I forbindelse med udarbejdelse har Helsingør Kommune gennemført screening for krav om miljøvurdering af planforslaget i henhold til miljøvurderingsloven. Helsingør Kommune har på baggrund af screeningen efter lovens § 8 og lovens kriterier i bilag 3 afgjort, at planlægningen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.

Forslag til lokalplan 5.55 for boligområde i Saunte inklusiv miljøvurdering og afgørelse

Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet. Fristen er fire uger fra datoen for offentliggørelse. Se afgørelsen for nærmere klagevejledning herunder information om hvem, der er klageberettiget.

Bemærk: Hvis du vil indbringe en afgørelse for domstolene, skal det ske inden seks måneder fra den dato, hvor afgørelsen er offentliggjort. Der er ingen klagevejledning hertil.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål i sagen, er du velkommen til at kontakte byplanlægger Sara Deis-Christensen. E-mail: sarad@helsingor.dk. Telefon: 49 28 24 29.

BYLAB

Stengade 59
3000 Helsingør
Tlf. 49 28 28 28

Borgere: Send Digital Post til BYLAB
Virksomheder: Send Digital Post til BYLAB