Hejreskovvej 10A, matr.nr 2 ax, Nyrup By, 3490 Kvistgård – Forsinkelse af regnvand er ikke omfattet af VVM-pligt (Miljøvurdering)

06-03-2026

Virksomheden Bavarian Nordic ønsker at forsinke en større mængde overfladevand i en eksisterende §3 beskyttet sø, end tilfældet er i dag for at overholde krav til udledning.

Offentliggjort den 6. marts 2026

Vi har truffet afgørelse om, at forsinkelse af en større mængde overfladevand i en eksisterende §3 beskyttet sø på Hejreskovvej 10A, 3000 Helsingør, ikke er omfattet af VVM-pligt efter gældende miljøvurderingslov.

Der er søgt om tilladelse til projektet til Helsingør Kommune og ansøgt om screening for krav om miljøvurdering. Helsingør Kommune har på baggrund af screeningen truffet afgørelse om, at projektet med sin art, placering, størrelse og udformning ikke vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning og derfor ikke er omfattet af VVM-pligt. Projektet kræver derfor ikke udarbejdelse af en egentlig miljøkonsekvensrapport og tilladelse efter lovens §25.

Screeningsafgørelsen kan ændres, hvis projektet eller andre forudsætninger ændres. Hvis projektet ændres, har ansøger pligt il at anmelde ændringerne, så de kan vurderes i forhold til om de udløser VVM-pligt.

Læs screeningsafgørelse, ansøgning og bilag

Denne afgørelse kan påklages. Fristen er fire uger fra datoen for offentliggørelse, det vil sige til og med 3. april 2026. Se afgørelsen for nærmere klagevejledning herunder information om hvem, der er klageberettiget.

Center for By, Land og Vand

Stengade 59 
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk - undlad at skrive følsomme personoplysninger, da din henvendelse kan blive gjort offentligt tilgængelig.