Hornebyvej 71, matr.nr 7a, 3100 Hornbæk – Boligbyggeri er ikke omfattet af VVM-pligt (miljøvurdering)

02-06-2026

Vi har truffet afgørelse om, at opførsel af 46 senioregnede boliger og et fælleshus på Hornebyvej 71 i Hornbæk ikke er omfattet af VVM-pligt efter gældende miljøvurderingslov.

Offentliggjort den 2. juni 2026

Selskabet Västkuststugan Hornbaek Aps ønsker at etablere 46 senioregnede boliger og et fælles hus som et tæt lavt byggeri på grunden til den nu nedrevet Kørumgård og tidligere dyrket mark i udkanten af Hornbæk. 

Projektet er anmeldt til Helsingør Kommune, og der er ansøgt om screening for krav om miljøvurdering.

Helsingør Kommune har på baggrund af screeningen truffet afgørelse om, at projektet med sin art, placering, størrelse og udformning ikke vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning og derfor ikke er omfattet af VVM-pligt. Projektet kræver derfor ikke udarbejdelse af en egentlig miljøkonsekvensrapport og tilladelse efter lovens §25.

Screeningsafgørelsen kan ændres, hvis projektet eller andre forudsætninger ændres. Hvis projektet ændres, har ansøger pligt il at anmelde ændringerne, så de kan vurderes i forhold til om de udløser VVM-pligt.

Læse mere om screeningsafgørelsen og se ansøgning med bilag: 

Denne afgørelse kan påklages. Fristen er fire uger fra datoen for offentliggørelse, det vil sige til og med 30. juni 2026. Se afgørelsen for nærmere klagevejledning herunder information om hvem, der er klageberettiget. 

Center for By, Land og Vand

Stengade 59 
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk - undlad at skrive følsomme personoplysninger, da din henvendelse kan blive gjort offentligt tilgængelig.