Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Teena Engeline Larsen skulle ende som pædagog og dagtilbudsleder. Faktisk uddannede hun sig i første omgang til laborant. Men med egne børn åbnede der sig en ny verden ind til dagtilbudsområdet. Derfor skiftede hun jobarena og begyndte på uddannelsen som socialpædagog, mens børnene var små.
Hun var færdig som 35-årig og fik job i Hallandsgården. Året efter blev hun souschef samme sted.
Dengang var der ikke test og den slags, når man skulle være leder. Det var engagement og motivation, der talte. Jeg greb muligheden og lærte rigtig meget,” fortæller hun.
I 1996 blev Teena leder af Tusindfryd (det nuværende Børnehuset Ålsgårde). Sideløbende tog hun en diplomuddannelse i ledelse.
Det var gode og sjove år i Ålsgårde. Vi havde en elektronisk skrivemaskine, som vi skrev vores virksomhedsplan på. Senere fik vi én computer! Det var i den periode, hvor vi fik total rammestyring og ny løn, og som leder havde jeg overblik over alt, hvad vi købte. Det gjorde det mere overskueligt at få pengene til at række. Det overblik er desværre gået noget tabt i dag med digitaliseringen og mange, mange nye arbejdsopgaver, som tager lederen væk fra den egentlige pædagogiske opgave. Jeg tænker ikke, at en leder skal 'spille bongo-trommer'. Men der skal være en bedre balance mellem drift, økonomisk styring og facilitering af den pædagogiske opgave. Vi er ude i institutionerne blevet alt for topstyret. Det stjæler kreativiteten," siger hun.
At finde styrken i det skæve
I 2006 blev Teena hentet til Blæksprutten i Vapnagaard.
Det gik ikke så godt i børnehuset, og så hentede man mig ind som ny leder,” fortæller hun.
Blæksprutten fusionerede i 2015 med naboinstitutionen Mælkebøtten – og Børnehuset VillaKulla 1 og 2 blev til. Navnet er inspireret af Astrid Lindgren og lægger op til at finde styrken i det skæve.
Vi er et børnehus bestående af to huse med 135 børn, og hvor vi repræsenterer ca. 23 forskellige nationaliteter, også medarbejdere med anden etnisk baggrund. Det er faktisk en stor opgave at være leder for alle, og det har været lidt af et job at fusionere de to institutioner. Men det er blevet et vilkår for os herude – og ja, egentlig tror jeg ikke på sigt, at det vil være nymodens med så store børnehuse under én leder. Men personale og forældre herude gør det godt," siger Teena.
Efter fusionen arbejdede medarbejdere og bestyrelse for at finde et fælles værdigrundlag.
Det er vigtigt med fælles værdier, når mennesker med meget forskellig baggrund er samlet. Hos os er den vigtigste værdi respekt for vores medmennesker. At vi accepterer hinandens forskelligheder.”
En kreativ tidslomme
I VillaKulla 1 og 2 er ca. 80 procent af børnene af anden etnisk oprindelse end dansk. Det betyder, at dagtilbuddet løfter en vigtig integrationsopgave. Og at der arbejdes struktureret med det danske sprog, som er det, der bliver talt i VillaKulla.
Vi har Dorte, som er vores sprogpædagog. Hun er ansvarlig for Læseleg og sprogtester vores børn. Vi er begyndt at få gode resultater i børnenes sprogvurderinger, hvor langt de fleste børn er ’grønne’, når de forlader os til skolestart. Men sådan har det ikke altid været. Den udvikling er sket gennem organisering af det pædagogiske arbejde og i et tæt samarbejde mellem det faste personale, medarbejdere fra BUR (børne- og ungerådgivningen) og medarbejdere fra Sprogstøttekorpset. Derfor er det da også tankevækkende og bekymrende, at bl.a. sprogstøttekorpset nu bliver sparet væk fra sådan en institution som VillaKulla,” siger Teena.
Også kunst bliver der arbejdet med i VillaKulla, hvor billedkunstneren Serine med jævne mellemrum har forløb.
Hun kan noget ganske særligt med børnene. Hun skaber en tidslomme, hvor børnene kan udfolde sig kreativt i et trygt rum. Og hun sørger for, at alle er med, også dem som måske er skeptiske. Har et barn ikke lyst til at male, får det en anden opgave, fx at sørge for at der er tapestykker parat til at hænge de færdige malerier op.”
Et trygt sted
VillaKulla har også håndværkeren Carsten ansat. En altmuligmand, som understøtter de pædagogiske processer med alt fra at være med til at bygge en masse forskellige ting i pap eller træ til at lave skillevægge. Det er lærerigt for børnene at se et håndværk.
Vi har altid gang i alt muligt,” siger Teena.
Det indbefatter også et samarbejde med den boligsociale helhedsplan, bl.a. om familiecamps. Det er forløb med foredrag om børneopdragelse, danske institutionsforhold og meget andet. Her får forældrene viden om, hvordan de kan hjælpe og støtte deres barn. Der er også et weekendophold i Helsingør Ferieby, hvor familierne møder andre familier og kan finde venner på kryds og tværs.
Vi sender nok omkring fem familier af sted hver gang, og der kommer også familier fra Nøjsomhed,” fortæller Teena.
Hun har altid følt sig godt tilpas i det multikulturelle og føler, at VillaKulla er kommet langt i arbejdet med at gøre dagtilbuddet til et trygt sted, hvor alle bliver respekteret og lever sammen i fred og fordragelighed, trods kriser og konflikter ude i verden.
Vi har lige haft vores årlige juletræsfest, hvor alle kulturer mødes og danser om juletræet og synger danske julesange. Det er simpelthen så fint,” siger Teena.
Hun ser frem til sin pensionisttilværelse, hvor hun først og fremmest glæder sig til ikke længere at have så travlt.
Pensionisttilværelsen er en ny æra i mit liv. Selvfølgelig kommer jeg til at savne alle de dejlige mennesker, jeg møder qua mit arbejde. Jeg vil savne det fælles engagement, som findes herude i Vapnagaard. Det er et helt særligt miljø. Men jeg er også sikker på, at den viden, mit arbejde har givet mig, vil føre mig videre i livet."
Der er afskedsreception for Teena i VillaKulla 2, Sporegangen 19 i Helsingør. Det sker torsdag den 19. december fra kl. 15-16.30.