Det handler om at motivere eleverne til at læse – og det gøres bedst i en kombination af at fortælle og vejlede dem ud fra deres behov og ved at have et bredt udvalg af bøger i flotte farver på hylderne.
Lige præcis de to opgaver er nogle af de vigtigste i Leo Bilgrav Nielsens job.
Han er skolebibliotekar på Skolen i Bymidten, og hver dag tager han imod hold af skolens elever med det formål at låne dem bøger, puste endnu mere liv i deres læselyst og med tiden være med til at gøre dem til gode og fornøjelige læsere.
Det er så vigtigt, at eleverne lærer at læse. Faktisk vil jeg mene, at det er den vigtigste kompetence, når man skal begå sig i samfundet. Verden er blevet meget kompleks og for at forstå den og kunne være kritisk overfor den, skal man være god til at læse, fortæller han.
Skoleleder Anders Pilgaard giver ham ret. Han ser skolebiblioteket – eller det pædagogiske læringscenter, som det officielt hedder – som en vigtig brik i skolens arbejde for ikke kun at uddanne eleverne, men også for at danne dem.
På den helt høje klinge, så er det at kunne læse vigtigt for at forstå kultur og samfund og deltage i demokratiet, siger han.
De gode anbefalinger
Denne formiddag er det en af skolens 0. klasser, der er på besøg i skolebiblioteket. De kommer direkte fra et vådt frikvarter, men er alligevel ivrige efter, hvad biblioteksbesøget i dag bringer.
I kender godt Vitello og hans venner. Jeg er kommet til at spekulere på, hvad Vitello mon lavede den 13. december. Har I lyst til at høre om det?
Børnene nikker, og så begynder Leo at læse op.
Sådan er biblioteksbesøgene i de mindste klasser som oftest bygget op. Med højtlæsning efterfulgt af et par gode ideer til bøger, eleverne kan låne med hjem.
I dag anbefaler Leo blandt andet bøgerne om Sallys far og Jakob Martin Strids udgivelser, der er fyldt med flotte illustrationer. Der er også faglitteratur – fodboldbøger, der portrætterer Peter Schmeichel og Christian Eriksen og en bog om fugleedderkopper.
Det er virkelig vigtigt, at vi rammer børnenes interesser, så de får nogle gode læseoplevelser. For de lidt ældre elever, der godt kan læse, er det også vigtigt at ramme deres læseniveau, så de ikke kommer hjem med en al for svær bog. Så kan bibliotekslånet føles som et nederlag, og det kan gå udover læselysten, forklarer Leo.
Læselysten daler
For Leo er det enormt vigtigt at værne om læselysten. Han oplever, hvordan de yngste klasser har stor interesse i bøgerne og biblioteket og nærmest ikke kan vente på, at de selv kan læse de mange bøger. Anderledes er det, når eleverne når mellemtrinnet. Her begynder de første elever at falde fra og miste interessen for at læse – og når de så rammer udskolingen, kræver det virkelig meget overtalelse, hvis eleverne skal låne og læse en bog.
Det er en udfordring, at de ældste elever ikke læser. Vi kan se, at der en stor del, som ikke er så langt i deres læseudvikling, og dem vil vi gerne have til at læse noget mere, og derfor har vi lavet en afdeling med ungdomsbøger, hvor en del af bøgerne er ’læs let’-bøger, så der er noget til alle niveauer, siger Leo.
Mere end et hjem for bøger
En anden måde at gøre skolens bibliotek mere interessant på, er ved at gøre det anvendeligt til mere end bare at låne og læse bøger.
Der er blandt andet opstillet skakspil, som eleverne kan gå i krig med, og så er der indrettet et ’maker space’ – et kreativt rum, hvor eleverne kan lave kreative produkter, som videoer, modeller og arbejde med VR.
Det er en måde at tænke biblioteket ind i skolefagene. Det kan være, at eleverne har læst noget i en bog, som de skal lave en lille film over eller bygge en model af – og så kan de komme herned. På den måde bliver læsning en del af noget større, siger Leo.
0. klasseeleverne har så småt fundet de bøger, de skal have med hjem i juleferien.
Jeg skal SÅ meget tegne de her dinosaurer,” siger en dreng ivrigt og viser en bog frem, der beskriver, hvordan man bærer sig ad med det.