For to år siden fik Henriette Rasmussen som tusindvis af andre danskere Corona. Hun havde et mildt forløb – men bagefter blev hun ved med at være overvældende træt. Det viste sig, at Corona hos Henriette havde ført til nyresvigt, en kronisk lidelse.
Det blev begyndelsen til et nyt liv for Henriette – som førtidspensionist og med de begrænsninger, som en kronisk sygdom sætter i dagliglivet.
I forbindelse med at hun skulle lære at forlige sig med sin nye situation, blev hun anbefalet at deltage i Helsingør Kommunes kursus 'Lær at tackle kronisk sygdom'. Kurset giver en række redskaber til at mestre hverdagen som kronisk syg. Alle på kurset, både kursister og instruktører, kender til livet med kronisk sygdom.
"Jeg tog rigtig mange gode ting med mig fra kurset," fortæller Henriette Rasmussen:
Det vigtigste var nok, at jeg lærte at forvalte min energi. Tidligere har jeg været meget aktiv hele tiden, og jeg har skullet lære at acceptere, at jeg løber tør for kræfter. At det er i orden at lægge mig på sofaen, hvis jeg har behov for det."
Stor fortrolighed
For Henriette var det en styrke, at alle på kurset havde en kronisk sygdom.
Der er en række ting, som man ikke behøver at fortælle, når alle har samme udgangspunkt. Alle ved fx, hvor træt man kan være som kroniker. Det gør, at man har en forståelse for hinanden og hurtigt opnår stor fortrolighed, fordi ens forudsætninger er ens," siger hun.
For Henriette var kurset en god anledning til at komme ud af døren.
"Jeg vidste, at nogen ventede på mig, og det gav motivation til at tage af sted, selv om jeg følte mig træt," fortæller hun.
På kurset lærte Henriette bl.a. at skrive taknemmelighedsdagbog – en metode til at flytte fokus fra de ting, hun ikke længere kan, til det, hun rent faktisk kan.
"Jeg har været god til at banke mig selv i hovedet med alt det, jeg ikke længere kan. Men kurset har rykket mig, så jeg i højere grad har fokus på det, jeg kan. Og jeg prioriterer min energi. Det er fx vigtigt for mig at hente mine to små børnebørn i vuggestuen. Det vil jeg kunne. Så kan det godt være, at vi kun skal være sammen en time, efter at jeg har hentet dem, og ikke en hel eftermiddag og aften. Men vi er stadig sammen, og det er det vigtigste:"
Jeg må også acceptere, at jeg ikke kan ordne hele haven på én dag, men kun et enkelt bed. Men jeg kan stadig noget, og det er jeg taknemmelig for. Jeg er simpelthen taknemmelig for, at jeg er i live."
Hjælp til selvhjælp
Da Henriette var færdig på sit Lær at tackle-kursus, blev hun spurgt, om hun kunne tænke sig at blive frivillig instruktør for andre Lær at tackle-kursister. Det ville hun gerne, og hun er netop færdig med et kursus, der har certificeret hende som instruktør.
Kurset er hjælp til selvhjælp. Man skal først og fremmest arbejde med sin egen tankegang, og jeg vil gerne være med til at hjælpe andre videre. Ligesom jeg selv er blevet rykket og hjulpet. Jeg har virkelig fået blik for, hvad der er vigtigt i livet – og for hvor sårbart livet er," siger Henriette.
Det nye 'Lær at tackle kronisk sygdom'-kursus begynder den 19. marts, så Henriette bliver hurtigt kastet ud i at bruge sine nye færdigheder. Det glæder hun sig til.
"Heldigvis er vi to undervisere, som støtter hinanden. Vi har lært mange gode ting på instruktør-kurset, bl.a. en metode til at sikre, at alle kursister bliver hørt. Vi har et manus, som vi følger nøje – og så øser vi selvfølgelig også ud af vores egne erfaringer, når der er brug for det. Vi er en form for rollemodeller, som viser, at det kan lade sig gøre at komme videre, selv om man er blevet ramt af en kronisk sygdom," slutter Henriette.