En gruppe borgere er samlet på Mødestedet på Montebello. Klokken er halv ti om formiddagen, der er kaffe på kanden, og snakken går. Fælles for borgerne er, at de har en demens-diagnose i mild grad – og de er ikke blot sammen for at hyggesnakke.
Hver dag er seks demensramte borgere samlet - nogle er i Mødestedet én gang om ugen og andre to. Efter en snak om, hvordan det er gået siden sidst, og hvad der fylder i brugernes liv, går de i gang med at træne. Mødestedet arbejder med CST, kognitiv stimulationsterapi - og social- og sundhedsassistent Susanne Hansen og sygeplejerske Rie Skovgaard Eliassen sørger for opgaver, som er tilpasset den enkelte borger og de udfordringer, han eller hun har.
I dag trænes der med Rush Hour og andre opgaver, hvor brugerne bl.a. træner struktur og overblik som nogle af elementerne.
Opgaverne stimulerer hjernen, fordi borgerne bliver udfordret på områder som rum-retning, fokus og koncentration. Den nyeste forskning viser, at hjernetræning har stor betydning, når det handler om at forsinke udviklingen af demens. For borgere med Alzheimers har hjernetræning lige så stor betydning som medicin,” fortæller Rie.
Alle sanser stimuleres
Mødestedet arbejder ud fra 18 nøgleprincipper, som er sat for CST, den kognitive stimulationsterapi. Det handler bl.a. om at stimulere alle sanser og understøtte nye tanker og ideer hos den demensramte.
Det viser sig bl.a., når vi laver mad. Vi taler fx om, at vi gerne vil lave frikadeller. Så skal vi finde ud af, hvilke ingredienser vi skal bruge, vi skal skrive indkøbsseddel og handle ind, og så skal vi lave maden og dufte og smage undervejs. Det træner mange forskellige ting – fx overblik og struktur - som kan bruges i hverdagen,” fortæller Susanne.
”Ja. Maden er det allervigtigste. Vi får ikke noget at spise, hvis vi ikke selv hjælper til med det hele,” supplerer Bjørn, en af brugerne, med et smil.
Nye stole samlet
Et vigtigt nøgleprincip i CST er, at det ikke skal være alt for tydeligt, at træningen er træning. Udfordringer og aktiviteter skal være ’naturlige’ på en god og sjov måde, og derfor bruger medarbejderne i Mødestedet i høj grad daglige gøremål som aktiviteter.
For nylig fik vi nye stole i Mødestedet, og i gruppen hjalp vi hinanden med at samle dem. Vi luger også på terrassen, når der er brug for det. Det er vigtigt, at de ting, vi laver i Mødestedet, kan overføres til hverdagslivet,” fortæller Rie.
Når vejret er til det, går gruppen ture i lokalområdet og ved længere distancer tager de offentlige transportmidler. Ting, som kan være udfordrende, når hjernen begynder at drille - og brugbare når man fx får at vide, at man ikke længere må køre bil.
Vi kigger i Rejseplanen og går ned til busstoppestedet. Så husker vi at tjekke ind – og ud igen,” fortæller Rie.
Og det er meget brugbart, fortæller Niels Jørgen, som for relativt nylig er flyttet til Helsingør fra Jylland.
”I Jylland kører man i bil,” fastslår han. ”Men her har jeg lært at tage bussen, så jeg selv kan komme til Mødestedet.”
Han understreger en vigtig pointe med CST – nemlig, at borgere med demens, med den rette støtte, sagtens kan lære nyt.
Har fået evidens
Rie peger på, at Mødestedet, som har eksisteret i 13 år, altid har arbejdet med CST – også før det var en anerkendt terapiform.
Vi har altid arbejdet med hjernetræning. Nu har vi endelig fået evidens for, at det virker. Og efter at vi har været på kursus i CST, er vi blevet bekræftet i, at det er vigtigt at fylde dagen med kognitive mentale og fysiske aktiviteter, som træner forskellige områder i hjernen,” siger hun.
Ud over kognitiv mental træning er kognitiv fysisk træning også på programmet i Mødestedet. To dage om ugen går brugerne i træningssalen på Plejehjemmet Montebello, og så bliver der trænet med bl.a. bløde og hårde bolde og ringe af forskellig størrelse og tyngde.
Det er ikke træning, så vi får sved på panden og behov for at skifte tøj bagefter. Men træning af fx koordination, kombination og balance,” siger Susanne
Møde med ligesindede
Et vigtigt formål med grupperne i Mødestedet er at give borgerne mulighed for at møde ligesindede og opbygge et fællesskab og gode relationer. Samtidig får deltagerne viden om demens og indsigt i deres egen demens-diagnose.
Det er også her, brugerne får mulighed for at sætte ord på forskellige bekymringer ift. deres sygdom, og hvordan den vil udvikle sig.
Vi hjælper med at finde systemer og metoder, som gør, at brugerne kan opretholde nogle af deres vante rutiner, også derhjemme,” siger Susanne:
”Grupperne skal være et trygt og tillidsfuldt rum, hvor alle føler sig inkluderet, og det er vigtigt, at vi også får aktiveret lattermusklen, når vi er sammen.”
Luft for bekymringer
Der findes over 200 forskellige demens-typer, og de viser og udvikler sig forskelligt. Men fælles for mange med en demens-diagnose er, at de kan få en depression og miste følelsen af, at der er en mening med tilværelsen. Også her er grupperne med ligestillede vigtige. Her kan borgerne få luft for deres bekymringer og tale med nogen, som oplever det samme som dem selv.
Vi taler også om simple ting som at huske at spise og drikke nok. Mange oplever nemlig et vægttab, fordi de mister lysten til mad. Så derfor er der meget fokus på kost og ernæring,” fortæller Rie.
At borgerne er glade for Mødestedet, er der ingen tvivl om.
”Vi er rigtig glade for at være her,” fortæller Bjørn, som er kommet i Mødestedet i fem år. Og så har han en lille anekdote – nu, hvor talen er på CST.
”Nu, vi taler om forkortelser... Ved I så, hvad en BMO er?” spørger han. ”Jeg var på cafeteria med mit barnebarn, og han spurgte: Farfar, vil du have en BMO? Jeg vidste ikke, hvad han talte om – men det viste sig, at det var en bolle med ost!”
De andre brugere griner og nikker. Og så går dagen videre i Mødestedet. Med hyggelig snak, opgaver og latter. Indtil klokken bliver 14.30, og gruppen går hjem for i dag.
I morgen møder en ny gruppe af brugere ind til kognitiv stimulationsterapi.